Kære Ulla Tørnæs. Du har offentligt tilkendegivet, at du påtænker en markant ændring af den danske læreruddannelse. Igen.

Tankegangen omkring todeling og specialisering af de lærerstuderende er absolut ikke i vores øjne en gevinst for læreruddannelsen eller lærergerningen i al almindelighed.

Har du tænkt på, at du ved todeling risikerer følgende:

Mindre søgning til den specifikke uddannelse til indskolingen, da denne meget sandsynligt vil miste status i forhold til overbygningsuddannelsen. Vi risikerer at vende tilbage til »små­børnslærere«, hvor specielt kvin­derne vil dominere i ind­skolingen. Og hvad med lønforholdene, vil du kunne garantere, at en ændring i uddannelsen ikke vil medføre en ændring i lønforholdene?

At overbygningen vil komme til at fremstå mere attraktiv, da studerende vil kunne se fordele i det faglige niveau og dermed et fremtidigt job, der ligger tættere op ad enhedslæreren, der kan undervise på alle niveauer. Og mener du helt alvorligt, at en småbørnsmatematiklærer skal have mindre faglig indsigt og overblik end en lærer på et andet niveau?

Forvirrede studerende, der, inden de har stiftet bekendtskab med børn eller undervisning, skal foretage et meget afgørende valg for deres fremtid. Hvor mange 22-årige er i stand til at foretage sådan et valg?

Fleksibiliteten i lærerlivet forsvinder, og muligheden for at brede sin faglighed ud på flere klassetrin indskrænkes. Er det ikke et problem, at vi skal ind­skrænkes så meget, at vi ikke kan gebærde os og udvikle os inden for mere end én fastlagt ramme? Kalder du det fremskridt?

Hvad med os fra årgang 98, der allerede er klar til efteruddannelse? Er der resurser til det?

Det er vigtigt, at du i din tænke­tank omkring forandringer af læ­reruddannelsen forholder dig til ovenstående.