Jeg forstår ikke, hvorfor Vagn Madsen er så sur (Folkeskolen nummer 12). Han har jo netop fået sin delte skole med stadig flere børn, som udskilles til specialklasser og andre særforanstaltninger. Jeg er ikke tilhænger af en delt skole. Jeg ønsker at medvirke til en styrkelse af grundlaget for, at skolen kan håndtere flere børns behov. Derfor må vi fortsat forholde os kritisk til det, som skolen repræsenterer. Den kvalitet, som en mere rummelig skole må bestå af, er imidlertid ikke bare forhold i klasselokalet. Det var derfor, jeg stillede de mange spørgsmål i »Bagsmækken« i Folkeskolen nummer 8. Kvalitet be­står af såvel »systemfaktorer« som faktorer, der angår klasselokalet. Du får først kvalitet i skolen, når man beslutter det og »trækker på samme hammel«.

Når De Radikale drøftede at fjerne specialundervisningen sidste sommer, så var det et symptom på en manglende forståelse hos nogle politikere af det offentliges eget ansvar for, hvorfor man ikke har den kvalitet, som mange ønsker. Specialundervisning vil ophøre i sin nuværende form, i takt med at kvaliteten af den almindelige undervisning øges. Men det koster, og det forpligter ikke bare læreren, men hele systemet.

Et af de centrale punkter, som har med kvalitet i klasselokalet at gøre, handler om læringssyn. Et bredere, mere nuanceret og elev­centreret læringssyn kan medvirke til, at skolen bliver mere rummelig og får mere læringskvalitet. Men politikere ønsker et snævrere læringssyn. Desto mere dette pointeres fra politisk hold, desto mere vil der være brug for specialundervisning.