Debat

Kræv kurser til praktiklærerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et hidtil desværre temmelig upå­agtet område, hvor både politikere og skoleledere svigter folkeskolen, er tydeligvis uddannelsen af praktiklærere. For det første er der kravet om, at man kun skal have været lærer i to år, før man kan tage uddannelsen. Er det erfaring nok?

Langt værre er det dog, at uddannelsen åbenbart udsultes groft. På et orienteringsmøde for nylig i Aalborg mødte kun to interesserede op. De blev gjort bekendt med, at det var helt normalt, idet lokalpolitikere og sko­le­ledere simpelthen nedprioriterer disse lange og derfor ret dyre kurser. Der blev følgelig heller ikke oprettet noget hold ved den lejlighed. Er det ret og rimeligt?

For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg meget, meget nødig ville have været i praktik hos en næsten nyuddannet lærer, der måske slet ikke havde været på det relevante kursus. Hvor engageret vedkommende praktiklærer så end måtte være.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Efter min bedste, men i øvrigt beskedne overbevisning er den forholdsvis nyuddannede lærer simpelthen ikke kvalificeret til at levere det rette praktiske korrektiv til al den teoretiske visdom, man som studerende får proppet i hovedet på seminariet.

Kræv i det mindste det relevante kursus til de lærere, som påtager sig den prisværdige opgave at bidrage til uddannelsen af nye kollegaer.