Da Strukturkommissionen begyndte arbejdet, var det amterne og sygehusvæsenet, der optog sindene.

Efter januar kom alting i spil. Uafhængigt af analyser og vurderinger i den samlede rapport har fokus været rettet mod kvantiteten og mod sammenfatningens konklusioner. I lang tid har indholdet næsten været fortrængt. Kommunestørrelser og antallet af regioner har taget overskrifterne. Pressen har stort set undgået dybdeborende journalistik.

Vi er i gang med århundredets største omvæltning på rekordtid. De politiske signaler tyder på beslutning i Folketinget i denne samling, så de nye kommuner kan være på plads med start i 2006. Alt dette ser ud til at ske uden mulighed for demokratisk indflydelse. Hverken kommunalpolitikere eller folketingsmedlemmer havde kommunalreform som valgtema, da de stillede op sidst. Det siger sig selv, at der ikke kan laves en helhedsløsning på landsplan, uden at Folketinget tager ansvaret på sig, men vælgernes vurdering heraf falder først efter beslutningen. Hele processen lider af demokratisk underskud.

Undervejs falder både egne og medspilleres brikker. Konger, dronninger og tårne risikerer at blive taget. Nogen formår måske at tænke taktisk undervejs i spillet, så egen position styrkes bedst muligt. Spil er spil, men hvis spillet omkring kommunalreformen bliver vigtigere end den opgaveløsning, der i et samarbejde med borgerne skal foregå i samfundet, så risikerer vi uigennemtænkte løsninger.

Skal en kommunalreform lykkes og føre til forbedring af den offentlige sektor, er det uhyre vigtigt, at de ansatte inddrages i omstillingsprocessen. Det er ikke nok med hurraordene »information, åbenhed og dialog«, som KL-formanden Ejgil Rasmussen brugte på delegeretmødet i KL i sidste uge i en næsten parentetisk omtale af de personalepolitiske aspekter.

Det er ikke nok at informere de ansatte, at være åben og at have dialog. De ansatte skal inddrages i processen for at sikre kvaliteten i opgaveløsningen. Der skal tryghed i omstillingsprocessen, og der skal indflydelse til.

Hvis kommuner og amter ikke er bevidste om de enorme faglige og menneskelige resurser hos de offentligt ansatte, så har de på forhånd afskrevet sig den entusiasme, intelligens, nytænkning og energi, der skal til for at gennemføre så stor en reform.

Konger, dronninger og tårne giver ikke i sig selv noget skakspil. Der er andre vigtige brikker.

DLFs ønsker og anbefalinger vil blive fremsendt i høringssvaret først i april.

Internt i foreningen forbereder vi os på en række ændringer i kølvandet på en kommunalreform. Medlemmerne og folkeskolen prioriteres først. De strukturelle ændringer skal som altid understøtte målene.

Rørt brik skal flyttes.

Ja, men vi vil være med til at udtænke trækkene.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for DLFs organisationsudvalg