Regeringen vil af med enhedslæreren. Nu skal der uddannes fag- og klasse­trinseksperter, og det praktisk-musiske skal bankes i bund. Hvis undervisningsminister Ulla Tørnæs kommer igennem med sit forslag, skal linjefagene dansk og matematik deles i »dansk 1« og »matematik 1« rettet mod små elever og »dansk 2« og »matematik 2« rettet mod de store. En lærerstuderende, som vælger begge dansklinjefag, skal vælge et humanistisk fag som sit tredje linjefag, og tilsvarende skal den studerende, der vælger matematikfagene, vælge et naturfag. Nu skal der specialiseres. Og sløjd, hjemkundskab, billedkunst og håndarbejde skal gøres til halve linjefag.

Det mest positive er, at ministeren foreslår et obligatorisk danskfag. I forhandlingerne må det kunne komme til at ligne det, som DLF i sit udspil har kaldt »Sprog og læsning«, som også Socialdemokraterne og De Radikale ønsker. På praktikområdet kan et forlig måske også give et løft. Tørnæs er­klærer bombastisk, at der skal dumpes nogle flere i praktikken. Den udmelding må kunne kvalificeres ved at give faget praktik en vitaminindsprøjtning. DLF foreslår, at hver enkelt studerende tilknyttes én skole gennem hele seminarietiden. Hvis det bliver kombineret med en ordentlig uddannelse af praktiklærerne, kan vejledningen og praktikundervisningen få det kvalitetsløft, som studerende og lærere har efterlyst i flere år. Men kommunerne skal også være med, og de har dumpet praktikken i årevis ved at bruge pengene til praktiklæreruddannelsen til alt muligt andet.

Men regeringen insisterer på at strangulere enhedslæreren. Den fleksibilitet, der ligger i, at alle lærere uddannes til at kunne undervise både små og store elever, skal fjernes, og også de studerendes frie valg af linjefag slagtes. Faget »Skolen i samfundet« nedlægges igen. Det blev indført i 1997 for at kompensere for ned­skæringen i det pædagogisk-psykologiske fagområde. Formålet var blandt andet at bidrage til at give de studerende sammenhæng i uddannelsen.

Samlet bliver resultatet smalle fag-undervisere. På delområder kan de måske blive teknisk dygtige. Men de bliver ikke lærere med pædagogik og fagligt overblik over hele skoleforløbet. De bliver ikke uddannet til at kunne træffe de reflekterede og begrundede valg, der er brug for i folkeskolen.

-th

Læs side 6 og 8 og se netnyhederne