Debat

Natur/teknik

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Natur/teknik er et meget krævende fag. Det kræver meget af lærerens faglige indsigt, det kræver meget i forbindelse med forberedelsen, og det kræver meget i selve undervisningssituationen.

Faget er bygget op af elementer fra biologi, fysik/kemi og geografi. Derfor er det nødvendigt, at læreren har en del indsigt i disse fag.

Undervisningen skal tilrettelægges med mulighed for eksperimenter og undersøgelser. Det kræver meget forberedelse med indsamling af diverse materialer og opsøgning af udflugtsmål.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Endelig kræver det en del at lede og fordele arbejdet med eksperimenter og undersøgelser blandt for eksempel 20 elever i 1. klasse.

I skoleåret 1994/95 blev der afholdt en mængde små kurser for at opdatere lærere til at kunne varetage undervisningen i natur/teknik. I 1995/96 er denne kursusvirksomhed dalet en del.

Biologforbundet, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Geografforbundet har dannet et samarbejdsudvalg, Natur/Teknik-forum. Dette udvalg arrangerer hvert år kurser af to til tre dages varighed. Kurserne giver deltagerne lejlighed til både at fåøget den faglige viden og få gode ideer til arbejdet sammen med eleverne. Ifølge undervisningsvejledningen for natur/teknik bør undervisningen gennemføres uden brug af egentlige lærebogssystemer. Dette stiller yderligere krav til læreren.

For at opkvalificere medarbejderne og styrke faget, opfordrer vi skolelederne til at give undervisere i natur/teknik mulighed for at deltage i Natur/Teknik-forums kurser. Kurserne er af kort varighed, kurserne er billige, idet vi søger tilskud fra Undervisningsministeriet og kurserne giver inspiration til det daglige arbejde med at tilrettelægge en undervisning, der inddrager alle tre fagområder i emnerne.

på Natur/Teknik-forums vegne

Palle Hansen

landsformand for Natur/Teknik-forum