Snart tid til årets Børneteaterfestival

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

, jabrahamsen@dlf.org

I år er det området omkring Silkeborg, der får besøg af 100 professionelle børneteatre fra hele landet. I dagene 18.-25. april viser de mere end 160 forskellige teaterforestillinger for børn i alle aldre lige fra blestadiet til de ældste teenagere i alt 600 opførelser. Og i weekenden, hvor forestillingerne er åbne for publikum, er der mere end 300 opførelser. Som festivalens tidligere 33 gange er alle billetter til de mange teateroplevelser helt gratis. Festival 2004 teater for børn og unge arrangeres af Teatercentrum, et sekretariat under Kulturministeriet, i samarbejde med Silkeborg, Gjern, Hammel, Ry og Them Kommuner. Kommunerne finansierer også festivalen i samarbejde med Århus Amt og Kulturministeriet.

I lighed med sidste år rapporterer og anmelder Folkeskolen fra Børneteaterfestivalen. Indtil da kan man se mere på www.teatercentrum.dk/festival