Debat

Politiser foreningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udviklingsprojektets postkortinitiativ til indfrielse af Dafolos flotte indgangsbøn om det enkelte medlems bidrag til udvikling og forandring af DLF må siges at være en fiasko. Kun 1.400 deltog, omkring to procent af de potentielle respondenter. De indsendte kort var helt selvlysende af indignation, men som udviklingsprojektets formand Astrid Schjødt Pedersen siger: 'Vi har fået 1.400 læserbreve, som vi ikke ellers ville have fået'.

Sandelig optimistisk, men det kan undre, at der har været vilje og ansvar i hovedstyrelsen til at poste penge i et projekt, som kun i vage hensigtserklæringer har gjort rede for, hvordan menige medlemmer kunne inddrages.

Den pris, der er betalt for hvert fremkommet postkort, burde være et politisk problem, der kunne forstørres, når det viser sig, at spørgeskemaundersøgelsen udmærker sig ved, at respondentantallet også her er moderat. Det manglende svar fra medlemmerne udtrykker en håbløshed i forhold til DLF, og Anders Bondo Christensen er realistisk nok til at udtrykke, at 'DLF's troværdighed er tabt'. Jeg går ud fra, at der menes i forhold til både meningstilkendegivelserne på postkortene og medlemmernes berøringsulyst i forhold til foreningen?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvad kan der nu gøres? Ganske simpelt. Politiser foreningen. For demokratiets skyld. Formanden for DLF Anni Herfort er inde på sporet, når hun ifølge hovedstyrelsesreferatet siger: 'Og vi skal diskutere vores politiske uenighed'. Dvæl lige lidt ved formandens sætning! Gys, ikke sandt, de små hår rejser sig. Jeg har før formastet mig til at efterlyse disse politiske forskelle, fordi det er denne samtale, denne debat, denne drøftelse, der efterlader de menige medlemmer med muligheden for at engagere sig i foreningens demokratiske liv. Formandens uhyggelige tilståelse om manglende politiske diskussioner rejser det spørgsmål, om foreningens politiske, parlamentariske kultur er stivnet i et stalinistisk flertalsdiktatur, der overflødiggør og umuliggør den politiske, demokratiske samtale, fordi luften er tyk af ganske vist uskrevne love, der forhindrer sand opposition og udelukker den oppositionelle i for eksempel vigtige udvalg. Den nyoppositionelle Niels Christian Sauer kunne have et bud på dette?

Torben Thomsen

Aars