Debat

Lysår bagud

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At læse Folkeskolenfredag eftermiddag er altid en stor oplevelse. Med den mangfoldighed af ledere, reportager, indlæg, læserbreve bliver man bestyrket i, 'at det går nok endda'. Et eller andet sted i de mangfoldige ytringer, der bringes til torvs, kan man vel nok finde sin niche. Der er altid nogen, der udtrykker 'noget'. Således også Erik Meier Carlsen i 'Bagsmækken' nummer 10 med titlen 'Farisæisme'.

Som god skolelærer er jeg på med kvalitetsudvikling, profilering, udvidet forældresamarbejde, supervision, fleksibel planlægning, udvidet elevdemokrati, fleksibel arbejdstid, implementering af nye tiltag, New Zealand-modeller, forbud mod mobning, psykisk/fysisk arbejdsmiljø.

Desværre forekommer det mig, at Erik Meier Carlsen er lysår bagud. Skolelærerne er ikke de intellektuelle, det er en saga blot. (Det er vist også det, du prøver at sige).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Prøv, i artiklen, at erstatte lærer/skolelærer med politisk kommentator/politisk redaktør. Umiddelbart kan det forekomme besnærende og for nemt. Men overvejende giver det mening. Netop fordi mennesker som Meier Carlsen og adskillige medievante personer er betydende for fremtidens skole. I er de intellektuelle. Problemet er, at I er svære at adskille fra Casper Christensen, Bengt Burg, Anders And, Big Bro-ther, vejrudsigten, Hans Engell og kone, 'Lykkehjulet', 'Hvem vil være millionær?', Pernille Aamund med flere.

Desuden er den kristendom, som du/I bekender jer til, vel den merkantile?

Som Poul Henningsen (intellektuel?) engang sagde: 'Danmark er et særdeles udviklet land, her kan selv analfabeter læse'. Ekstra Bladet og B.T. er, alt andet lige, primært læsestof for analfabeter, og dermed indrømmer jeg blankt at gøre mig fuldgyldig skyld i det, som er Erik Meier Carlsens fokuspunkt, hvad det så end måtte være.

Thomas Celinder

Herlev