Som vi ved, får Grønland brug for arbejdskraft udefra mange år endnu. Det er folk til politi, læger, sygeplejersker, lærere og mange andre. Men så må der også skabes forhold til disse gæstearbejdere og deres familier. I mange lande har man internationale skoler til den fremmede arbejdskraft. Der bliver eleverne ikke undervist på portugisisk eller kinesisk, men på engelsk. De har selvfølgelig også lokalsproget som valgfag. Her i Grønland er undervisningssproget i 1. og 2. klasse grønlandsk, selv om barnet har dansk som modersmål.

Hvem siger, at de, der kommer her for at arbejde, er interesseret i at integrere sig? En undersøgelse har vist, at folk udefra har en ansættelseslængde på i gennemsnit halvandet år.

Ved at søge til Grønland som lærer kan man få store oplevelser. Men alt andet lige ønsker de fleste forældre, at deres børn kan glide problemfrit tilbage i den danske folkeskole. Og kan de det nu? Få mere information om grønlandske forhold og sprogdebatten på www.atagu.gl

Flemming Happel

Nuuk