Debat

Støtte til Rødovre

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære lærere

i Rødovre Kommune

Djurslands pædagogiske tænketank vil hermed gerne give sin uforbeholdne støtte til jeres bestræbelser på at fastholde en seriøs undervisning. I skal vide, at vi også herovre i det mørke Jylland har fået præsenteret pædagogernes indmarch i folkeskolen som et allerede lovmæssigt vedtaget faktum, sådan er det bare, og at alle vores indvendinger på forhånd er umuliggjort af 'udviklingen'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ganske vist er de forskellige lærerforsamlinger endnu ikke blevet spurgt om deres indstilling til denne 'nødvendige udvikling', og således har vi desværre ikke hidtil været i stand til at være så bagstræberiske som I, noget, som vi for øvrigt glæder os til at være.

Historien udviser masser af eksempler på, hvad 'udviklingens nødvendighed' kan medføre af fejltrin, i hvert fald er det svært at forestille sig en tvangfri, demokratisk samtale, når andre allerede har færdiggjort konklusionerne. Det ville være oplagt at bede om at få præsenteret de logiske begrundelser for de nye initiativer om helhedsskolen, det hele barn og så videre. Som lærere bør vi i hvert fald afvise krampagtige postulater om, hvor sort en skole vi driver. Det er for uanstændigt og viser et komplet urealistisk syn på de faktiske forhold, der hersker mellem børn og voksne i skolen i dag. Ikke blot politikerne, men også skoledirektører med flere ser ud til at kende skolen meget dårligt. Det er svært at forestille sig, hvad det er, pædagogerne kan, som vi lærere ikke kan - naturligvis ud over at gå til en lavere timeløn. Det må være det, vi blandt andet skal fastholde: bevidstheden om vores gode uddannelse og det seje udviklingsarbejde gennem alle årene på trods af diverse undervisningsministres besynderlige tiltag. Hvem ville være tryg ved et kirurgisk indgreb ledet af en sygehjælper? Stå fast, det er jo os, lærerne, der har nøglen.

Jørgen Anton, Mogens Clausen

Østdjurs