Folkeskolens leder i sidste nummer taler om danske medier, der på baggrund af den statslige svenske afdækning af Håbo-modellens svagheder er »gået i selvsving« og »nærmest« har konkluderet, at nyudvikling ikke nytter. Den konklusion har ingen antydet. De eneste, jeg har set gå i selvsving i denne sag, er KLs topfolk, Jonatan Schloss og Bjørn Dahl, der ikke finder den kritiske rapport specielt tankevækkende, men insisterer på at fortsætte importen af den fleksible skole, som om intet er hændt.

Når en seriøs kritik af denne bestemte udviklingsmodel modtages således, er det udtryk for fatal arrogance over for indvendinger, der har lydt i årevis. Vi har øjensynligt at gøre med folk, der i den grad er ude af stand til at forestille sig, at de kan tage fejl, at de overhovedet ikke kalkulerer med muligheden for andre udviklingsveje end den, de selv har lagt sig fast på. Kan man tænke sig nogen mere effektiv måde at sætte udviklingen i stå på?