Et underligt tal

Når en elev på teknisk skole ikke kan læse et tal som 2,34, så opstår der let vanskeligheder i uddannelsesforløbet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad står her? Elsebeth Pedersen skriver »10079«. Nogle i salen svarer titusinde og nioghalvfjerds, men andre smiler erfarent og svarer ethundrede nioghalvfjerds. For sådan kan man opfatte det, hvis man er én af de elever, der har vanskeligheder med matematikken. Og dem har de tilstedeværende mødt flere af.

Elsebeth Pedersen, der er Undervisningsministeriets fagkonsulent for de erhvervsfaglige uddannelser, fortæller, at det er en utrolig forskellig gruppe elever, erhvervsskolerne har. For der er en del, der har problemer med at regne, men der er også rigtig mange elever, der regner udmærket.

»Forleden var der en elev, der spurgte mig, hvad det var for et underligt tal, og pegede på 2,34. Jeg spurgte, hvad han syntes var underligt, og han svarede den sorte plet. Det er kommaet, sagde jeg. Hvad er komma, spurgte eleven så«.

»Der er nogle, der har problemer i selve faget matematik, mens andre har matematikproblemer i andre kontekster. Og det er langt værre«, siger hun.

»Der er ikke matematik på bagerlinjen, men der er opgaver, der indeholder regning. For eksempel får eleverne en opskrift, der giver fire brød. De skal så regne ud, hvor meget der skal til af de forskellige ingredienser for at lave 37 brød, og det er der nogle, der ikke kan. De kan så ikke blive bagere«.

Hun fortæller om enkelte elever, der ikke har ide om, hvor meget en meter eller et kilo er.

»Vi prøver at give matematikken mening, sætte den ind i en praktisk kontekst for at hjælpe eleverne. Vi prøver hands on-opgaver, og vi prøver at gøre modellerne mere enkle og meningsfulde. Men vi mangler viden på området, vi mangler specialprogrammer, og vi mangler efteruddannelse af lærerne«, mener Elsebeth Pedersen.

hlauritsen@dlf.org