Engelsk-undersøgelse sammenligner æbler og pærer

I Sverige og Norge, der scorer højest i europæisk engelsk-undersøgelse, havde eleverne meget længere tid til at gennemføre testen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Svenske unge er meget dygtige til engelsk«, hed det i en veltilfreds pressemeddelelse fra det svenske Skolverket i den forløbne uge. I pressemeddelelsen var syv lande rangordnet efter 15-åriges præstationer i en skriftlig engelsk-test Sverige og Norge i top, derefter Finland, Holland og Danmark og til slut Spanien og Frankrig. Skolverkets danske fætter, Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), holdt derimod lav profil. Herfra kom der ingen pressemeddelelse, da den længe ventede internationale sammenligning blev offentliggjort for på Eva erkender de medvirkende forskere, at testen er gennemført under så forskellige forhold i de medvirkende lande, at det slet ikke er muligt at sammenligne.

Først var det OECDs pjækkeundersøgelse og nu den europæiske engelsk-undersøgelse. Når internationale sammenligninger viser sig at være baseret på usammenlignelige data, svækker det undersøgelsers troværdighed bredt, siger kommunikationseksperten Jess Myrthu.

»Når det, der blev udråbt til et dommedagsbrag, viser sig ikke engang at være en lynkineser, så svækker det befolkningens tillid til alle undersøgelser«.

Norske og svenske elever

havde en halv time mere

I Danmark havde de deltagende elever 90 minutter til at gennemføre testen med lytteøvelser og skriveopgaver, besvare et spørgeskema samt selvevaluere. I Finland var der sat tid af til selvevalueringen efter de 90 minutter, og i Norge, Sverige og Spanien havde eleverne 120 minutter til arbejdet. I Danmark har Evalueringsinstituttet nøje fulgt de internationale vejledninger i udtagelser af stikprøver den danske skolesammensætning med privatskoler, skoler i indvandrerkvarterer og så videre er statistisk korrekt repræsenteret, mens udvalget af skoler i flere af de andre lande slet ikke er statistisk repræ­sentativt. Kun i Danmark, Finland og Frankrig var de udvalgte skoler tvunget til at deltage i for eksempel Holland blev 40 skoler kontaktet, men kun på 12 havde man lyst til at få testet elevernes engelsk-præstationer.

»I Danmark gennemførte 9.-klasserne testen, otte måneder før de afsluttede folkeskolen i andre lande var det meget senere på året«, tilføjer chefkonsulent på Eva, Jesper Bramsbye, der mener, at den rapport, som nu med flere måneders forsinkelse er offentliggjort, reelt ikke kan bruges til at sammenligne på tværs af landene.

Men det er jo tydeligt inden for alle de fire testede kompetencer, at Sverige og Norge klarer sig bedst. Betyder det så ikke, at de norske og svenske elever faktisk er bedre til engelsk?

»Nej, det viser testen ikke nødvendigvis på grund af de metodiske usikkerheder«, siger Jesper Bramsbye.

Han erkender, at formålet med at indgå i samarbejde med syv andre europæiske lande om en undersøgelse af 15-åriges engelsk-kundskaber selvfølgelig har væ­ret en sammenligning. »Men for os var det vigtigt at indgå i denne undersøgelse, fordi vi kunne bruge den i vores evaluering af faget engelsk«.

Evalueringsinstituttet havde altså ikke på forhånd sikret sig, at de otte lande gennemførte testen så ens, at en sammenligning var mulig:

»Det har været en læringsproces, og vi har lært en masse af det. Men da først datamaterialet var samlet ind, kunne man jo ikke længere ændre måden, materialet var samlet ind på«, siger Jesper Bramsbye og glæder sig trods alt over, at den danske del af undersøgelsen rummer mange perspektiver, som sammen med evalueringen af faget engelsk i grundskolen kan bruges til at forbedre undervisningen i engelsk.

I Danmarks Lærerforening undrer formanden for pædagogisk udvalg Ole Holdgaard sig over, at Danmarks Evalueringsinstitut har hægtet sig på en international undersøgelse, hvor man ikke på forhånd havde sikret sig, at dataindsamlingen foregik ens.

»Men hvis man fastholder fokus på de danske resultater, kan man jo bruge undersøgelsen til om tre-fire år at undersøge, om de nye initiativer med trinmål og tidlig sprogstart betyder, at vi har flyttet os her i Danmark«, siger Ole Holdgaard.

Den internationale rapport kan downloades på www.eva.dk. Den danske del blev offentliggjort i oktober sidste år og viste, at de danske elever på en række områder ikke levede op til 9.-klasse-trinmålene. Læs Folkeskolens artikel »Not godt enough« på www.folkeskolen.dk øverst til højre for denne artikel.

kravn@dlf.org