Et job som afdelingsleder svarer ikke til forventningerne, når man er vant til at stå i spidsen for sin egen skole.

Det mener fire skoleledere fra Lemvig Kommune. De er parate til at lægge sag an mod Lemvig Kommune, der har besluttet at nedlægge ledernes respektive skoler til sommer og lægge dem ind under større skoler (omtalt i Folkeskolen nr. 4/2003).

Kommunen har pålagt skolelederne at fortsætte som afdelingsledere i de samme bygninger, som de er ledere af i dag. Men skoleledere har krav på en passende stilling, når deres skoler bliver nedlagt, og det mener lederne fra Lemvig ikke, at kommunens tilbud lever op til.

De har sagt ja til stillingerne, men har samtidig bedt Danmarks Lærerforening om juridisk bistand.

'Jeg kommer til at undervise mere end dobbelt så meget. Men kommunen vil ikke pege på, hvilke ledelsesopgaver jeg så ikke skal lave', siger skoleleder Bent Kristensen fra Møborg Hovedskole.

Dertil kommer lønnen.

'Vi beholder vores nuværende løn, men fordi den ligger tre-fire løntrin over, hvad en afdelingsleder normalt får, har vi ingen udsigt til lønstigninger de næste mange år', siger Bent Kristensen. Skoleleder Vibeke Lund fra Fabjerg Skole peger på, at hun mister kompetencer efter sommerferien.

'Jeg vil ikke længere få ansvaret for min egen skole, og jeg får svært ved at finde ud af, om jeg er lærer eller leder. Normalt er en afdelingsleder en lærer med ekstra funktioner, men for mange forældre vil det være svært at se forskel på den gamle og den nye skole. De vil fortsat betragte mig som skolelederen. Det bliver ikke let at agere i det felt', forudser Vibeke Lund.

Kontor på rådhuset

På landsplan forsvinder der 20 skoler til sommer, og Lemvig er ikke det eneste sted, der er problemer. Skoleleder Jytte Andersen fra Østerlundskolen i Nordborg er også utilfreds med den stilling, kommunen på Als har tilbudt hende.

Allerede i mandags begyndte Jytte Andersen i en nyoprettet stilling som leder af en heldagsskole i en selvstændig bygning og af en særlig klasse, der er placeret på en folkeskole. I alt får hun ansvaret for 20 adfærdsvanskelige elever og 16 ansatte, hvoraf halvdelen er pædagoger.

'Det er ikke en lederstilling, men et konsulentjob. Jeg sidder på rådhuset, hvor jeg primært skal arbejde med visitation, og jeg hører ikke længere med i gruppen af skoleledere, fordi jeg nu er ansat i socialforvaltningen', siger Jytte Andersen, der også har bedt DLF om juridisk bistand.

Astrid Schjødt Pedersen, formand for organisationsudvalget i DLF, vil ikke udtale sig om de konkrete sager. Men umiddelbart har hun svært ved at se, at det er passende for en skoleleder at fortsætte som afdelingsleder.

'Hvis det var det, han ville have været, så havde han søgt sådan et job', siger hun.

Krav på rådighedsløn

Astrid Schjødt Pedersen er parat til at bevilge juridisk bistand, hvis DLF vurderer, at en leder ikke har fået tilbudt en passende stilling.

Det skal både skoleledere og kommuner vide, understreger hun.

'De 20 skoler, der lukker til sommer, bliver næppe de sidste. Men når kommuner vil lægge skoler sammen for at spare penge, skal de være opmærksomme på, at lederne har krav på at få tilbudt en passende stilling. Ellers koster det tre års rådighedsløn. Det er mange penge, som kommunerne ikke får noget for. Men de bliver nødt til at tage det med i beslutningsgrundlaget', siger Astrid Schjødt Pedersen.

Nordborg Kommune fastholder, at Jytte Andersen fortsat har en stilling med ledelsesansvar, mens børne- og kulturchef Gunnar Nordestgaard fra Lemvig vil tage initiativ til et møde med de fire skoleledere.

'Jeg har taget til efterretning, at de er utilfredse, og så må vi forsøge at nå hinanden gennem en forhandling', siger Gunnar Nordestgaard.

folkeskolen@dlf.org