Find toplederne i folkeskolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunale topledere kan findes i folkeskolen, mener Lars Lundgaard, der ejer og leder konsulentfirmaet af samme navn.

'Læreruddannelse er faktisk en god lederuddannelse. Jeg tror på, at man i lige så høj grad skal finde de kommende kommunale topledere i skolerne som inde i administrationen', siger han til bladet 'Danske Kommuner' nummer 9.

Ifølge Lars Lundgaard gør en fin uddannelse alene ikke en god leder. 'For de vigtigste kvalifikationer, en leder skal have, er meget menneskelige og nogle, man får via sin opvækst og personlige erfaringer. Uddannelse er noget, man fylder på bagefter efter behov', mener han.