Debat

Feriedage

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter at have fulgt debatten om de nye feriedage, dels på min arbejdsplads, dels i Folkeskolen, er der en del, der stadig undrer mig.

Som jeg har forstået det, er der tre muligheder for at afvikle feriedagene:

- Indlagt i årsnormen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Udbetaling

- Afviklet i løbet af skoleåret.

I min kommune (Helsingør) er vi i den situation, at kommunen har udelukket den tredje mulighed på grund af lærermangel. Jeg forstår, at kommunen er i sin gode ret til at foretage et sådant indgreb, men hvor kommer denne ret fra? Er det en af disse 'sådan er det bare', eller er det noget, man kan forhandle om?

Jeg har fuld forståelse for, at det er svært at dække disse feriedage forsvarligt ind med vikarer, men det er vel ikke den 'menige' lærers job at løse sådanne problemer.

Vi skal selvfølgelig sørge for, at der er planlagt et fornuftigt forløb, som kan afvikles under vores fravær.

Når jeg læser Anni Herforts svar til Jørgen Wimo i Folkeskolen nummer 7, lyder det, som om muligheden for reelt at få sine feriedage udløst helt forsvinder med den nye arbejdstidsaftale. Er det ikke at gå den forkerte vej?

Endvidere undrer det mig, at Anni Herfort bruger ordet fleksibilitet i forhold til at holde fridage som lærer.

Der findes vel næppe et job, hvor man er mere bundet til tvungne ferier end lærerjobbet.

Vi har ikke, modsat mange andre, mulighed for at vælge, hvornår vi vil holde ferie. Man kan stort set ikke oparbejde afspadsering, som man kunne bruge til en fridag. Hvordan kan man kalde det fleksibilitet?

Så har jeg i øvrigt undladt at nævne, at vi altid må holde ferie i de absolut dyreste perioder. Det burde jo nærmest udløse ekstra feriepenge!

Hvis der er nogen, der har brug for et par 'fleksible' feriedage, må det efter min mening være lærerne.

Lotte Petersen

Helsingør

Svar

Der er tale om en særlig aftale om feriefridage på lærerområdet, blandt andet for at tilpasse de særlige arbejdsforhold, som lærerne har.

Du har to muligheder: Enten at arbejde mindre i løbet af skoleåret ved at få nedsat din årsnorm eller at få dine timer udbetalt.

Jeg kan godt forstå ønsket om at kunne holde ferie på et helt selvvalgt tidspunkt, men jeg vil stadig kalde det fleksibilitet i lærernes arbejdstid, at lærere højst kan få fordelt deres arbejde på 209 dage i modsætning til det øvrige arbejdsmarkeds cirka 225 arbejdsdage. Og reglerne virker selvfølgelig forskelligt fra område til område - jeg er for eksempel ikke sikker på, at de mange ansatte, der er bundet til at holde ferie i virksomhedens lukningsperiode i højsæsonen, oplever, at de har større fleksibilitet i ferietilrettelæggelsen end lærerne.

Anni Herfort

formand for DLF