“Det er kronjuvelen i samlingen, så lige præcis den her er bag glas”, siger Peter Berggren og løfter glasmontren af et knap 120 år gammelt eksemplar af Danmarks Riges Grundlov.

“Men”, siger han og peger i retning af et bord med blandt andet et gammelt krøllejern, en drejeskivetelefon og en skomagerlæst, “sådan noget som det der er de velkomne til at røre ved og lege med. Det kan holde til det”.

Peter Berggren er historie- og samfundsfagslærer på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør og har været primus motor på, at skolen for nylig kunne slå dørene op til sit helt nye faglokale for kulturfagene.

“Lokalet skal netop ikke være et museum. Det skal være et sted med hands on-undervisning. Et sted, hvor man får fingrene i tingene”, siger han.

Kort efter påske fik han den endelige godkendelse og et budget på 10.000 kroner. Siden er meget tid gået med at afsøge Den Blå Avis, antikvariater og loppemarkeder for genstande af historisk interesse. På væggene hænger plakater med ikoniske fotografier og gamle kort fra før smartboardets indtog. I loftet en række flag. På borde fordelt i lokalet ligger blandt andet gamle valgplakater og genstande relateret til tro og overtro.

Drømmen om et faglokale

“Og så er der sådan noget som det her”, siger Peter Berggren og leder opmærksomheden hen på en udstilling med håndsprit, ansigtsmasker og andre coronaværnemidler.

“Der går ikke så forfærdelig lang tid, inden vi får elever, der aldrig har prøvet at have en ansigtsmaske på. Og dem har vi bare taget nede på vores lager”, siger han.

Ideen til et kulturfagslokale opstod for år tilbage, da Peter Berggren var lærer på en anden skole. Her fik eleverne som led i et samfundsfagsprojekt lov til selv at indrette et lokale.

“Det blev lige vel festligt”, siger han og fortæller, at blandt andet et Islamisk Stat-flag fandt vej til samlingen. “Men jeg kunne se, at det kunne noget. Så da muligheden opstod her, tænkte jeg, at vi i hvert fald er nødt til at prøve det af”.

Attraktionen ved et kulturfagslokale er, at det giver et sceneskift fra elevernes vante rammer i klasselokalet, mener han.

“Når de er i deres klasselokale, kan de godt putte sig lidt. Og de kan have svært ved at skelne mellem pause og undervisning. Når man går fra sit klasselokale og til et faglokale, der emmer af det stof, man skal have med at gøre, bliver man modtagelig over for undervisningen på en helt anden måde”, siger læreren.

Først og fremmest er attraktionen ved kulturfagslokalet dog, at det kan være et brugslokale, påpeger Peter Berggren.

En knage at hænge sin viden på

Midt i lokalet står en række borde, hvor elever fra 8.i er i fuld sving med lim, saks og karton. De er i gang med et tværfagligt forløb om protestsange. Én gruppe er i gang med en planche om Natasjas megahit “Giv mig Danmark tilbage” fra 2007. En anden gruppes planche har den kernekraftkritiske slagsang “Plutonium” af Jomfru Ane Band som udgangspunkt.

“Lokalet skal lægge op til, at man kan være kreativ. Og at man gerne må finde inspiration ved at røre ved tingene”, siger Peter Berggren.

Fri for at være ugens gæst i klasselokalet

Meget tyder da også på, at særligt historiefaget kan have brug for en håndsrækning, der kan gøre det mere attraktivt for eleverne. I 2016 undersøgte videncenteret HistorieLab undervisningen på 28 skoler, og konklusionerne i den siden ofte citerede rapport var nedslående: Historiefaget er læsetungt, har lav prestige, og eleverne har svært ved at forbinde det til deres egen livsverden, lød det.

Netop de udfordringer kan et faglokale til kulturfag være med til at afhjælpe, mener Amalie Svinggaard, lærer i dansk, historie og samfundsfag på Skolen ved Rønnebær Allé.

“Kulturfagene har fået lov til at blive nogle lidt støvede fag. Og det er brandærgerligt”, siger hun.

Amalie Svinggaard mener, at det særligt i fag med lavt timetal er gavnligt, at læreren kan tage eleverne med i et faglokale, hvor læreren er på hjemmebane, i stedet for at være “ugens gæst” i klasselokalet.

“Eleverne har stadig en stamklasse, hvor de har dansk og matematik, som udgør de fleste af deres timer. Og det er vigtigt, at størstedelen af undervisningen foregår i stamklassen. Men der sker noget, når man går ud af sit vante klasseværelse og over i et nyt lokale, der er indrettet til faget. Hvis man har fysik/kemi i klasseværelset, sætter det nogle begrænsninger, og det gør det også i kulturfagene”.

Det er Amalie Svinggaards elever i 8.i, der lige nu er i gang med at bruge det nye lokale til at lave plancher om protestsange. Forløbet er blandt andet tænkt som en optakt til, at klassen næste år skal lave et kreativt produkt til kulturfagsprøven. Og der er hun ikke i tvivl om, at lokalet vil blive populært.

“Det giver noget, at man er i et lokale, der emmer af faget. At man kan hive fat i ting og få ideer. Det tror jeg sætter gang i nogle helt andre processer, end hvis man sidder i sit klasselokale og gør det samme”, siger hun.

"Kronjuvelen" var til salg i Den Blå Avis

På nuværende tidspunkt har cirka halvdelen af projektpuljen på 10.000 kroner fået ben at gå på. Plakaterne på væggen har kostet i omegnen af 1.500 kroner. Det samme har flagene i loftet. En gammel regnemaskine, et krøllejern og et strygejern har kostet cirka 1.000 kroner, og det samme beløb er lagt for bøger og billeder.

Både kollegaer og familie har været gavmilde med donationerne af artefakter til lokalet, påpeger Peter Berggren og understreger sin taknemmelighed over for både dem og skolens pedeller, der har lagt mange timer i at få lokalet gjort køreklar. Læreren har desuden skrevet til alle de politiske partier, og særligt Venstre har været rundhåndet med at sende historiske valgplakater.

Så er der kronjuvelen i samlingen. Grundloven i glasmontren. Den har Peter Berggren erhvervet formedelst 450 kroner på Den Blå Avis.

Og den har en ganske særlig historie. Eksemplaret er fra 1905 og blev givet til læreren Ludvig Trier i 70-års fødselsdagsgave. Han var en af det moderne gennembruds mænd, i en periode lærer for digteren Jeppe Aakjær og er inspirationen til karakteren Aaron Israel i Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”.

Med tiden er ambitionen, at alle genstande i lokalet skal have en historie, der er værd at fortælle. Men i første omgang har det også været nødvendigt at inddrage ting, der primært har til formål at sætte stemningen.

“Til en start handler det selvfølgelig også om at få det til at se ud af noget. Men det er ambitionen, at der på længere sigt ikke skal være noget i lokalet, der bare er her for at pynte. Kongstanken er, at alt, der kommer herind, skal man kunne bruge direkte i undervisningen”, siger Peter Berggren.

Og ambitionerne rækker videre end det. Kulturfagslæreren har også en plan om, at eleverne skal producere podcast om de enkelte genstande, man kan få afspillet som lydguides, ligesom man kender det fra museerne.

Her sker det gerne ved, at man scanner en QR-kode og hører lyden på sin smartphone. Men i kulturfagslokalet på Skolen ved Rønnebær Allé vil de blive afspillet fra en diktafon. En af de vigtigste ambitioner for Peter Berggren er nemlig, at lokalet bliver mobiltelefonfri zone.

“Når jeg går bag om eleverne, når de arbejder på Chromebooks, kan jeg se, at 70 procent sidder og spiller. Portalerne har også fordele. En samfundsfagsbog er forældet på fem år, mens portalerne – hvis ellers udbyderne prioriterer det – altid er opdateret”, siger han og tilføjer:

“Så det handler om at finde en balance. Og den kan vi i hvert fald bidrage til at skabe ved at sige, at vi ikke vil se mobiltelefonerne i undervisningen. Jeg synes ikke, vi kan være andet bekendt”.