Test skal bruges som et arbejdsredskab. Det har undervisningsministeren flere gange fremhævet. Og han har fuldkommen ret.

Det krav gælder ikke mindst internationale test af eleverne. Når Pisa 2003 viser, at 16,5 procent har problemer med »at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster«, skal det naturligvis tages alvorligt, og der skal handles. Det er allerede sket i de fleste kommuner. Foreningen og KL er parate til at sikre udvikling af evalueringskulturen. Og regeringen er nu på vej med en national handleplan. Fint nok.

Men udsagnene om test som arbejdsredskab bliver utroværdige, hvis vi i praksis oplever, at internationale test af eleverne bliver omgærdet af hemmelighedskræmmeri og misbruges i et partipolitisk spil.

Den første forudsætning for at vurdere, hvad man kan lære af en test, må være kendskab til indholdet. Pisa-testen tilbageholdes, som var det en statshemmelighed fra efterretningstjenesten. Det indskrænker mulighederne for en kvalificeret debat om, hvad vi kan lære af Pisa, og hvad vi skal vægte i undervisningen fremover.

En anden afgørende forudsætning må være, at test ikke misbruges. Ved offentliggørelsen af Pisa rubricerede Undervisningsministeriet elevgruppen som »funktionelle analfabeter«. Og adskillige politikere har i valgkampen hævdet, at Pisa dokumenterer, at disse elever ikke kan læse. Det svarer til gennemsnitligt fire elever i hver 9.-klasse. En virkelighed, som er svær at genkende, og som nu skarpt tilbagevises af eksperterne. Mange af disse elever kan tage afgangsprøve med 7-8 i karakter, læse aviser og tage en uddannelse.

Og endelig ødelægges mulighederne for kvalificeret brug af test, hvis der drages uholdbare konklusioner. Når regeringen spiller ud med krav om, at alle elever skal deltage i obligatoriske statstest, er det uden baggrund i undersøgelsen, der netop viser, at der ikke kan dokumenteres nogen sammenhæng mellem anvendelsen af obligatoriske test og elevernes præstationer. Den finske uddannelsesstyrelse fremhæver endda, at Finlands flotte placering blandt andet er forårsaget af, at man arbejder med udviklingsorienteret evaluering og ikke bruger nationale test.

Det vil være et stort tilbageskridt for folkeskolen, hvis lærernes professionelle ansvar for undervisningen nu på et løsagtigt grundlag kan erstattes med statstest og statskontrol. Bertel Haarder ønsker dialog med lærerne og med Danmarks Lærerforening. Den skal være velkommen. For der er mere end nogensinde behov for en reel dialog, der handler om, hvordan vi konstruktivt kan bruge internationale undersøgelser, og hvordan vi sikrer alle børn bedre læsefærdigheder. Hvis det også er ministerens mål, ser vi frem til en dialog, der kan blive til stor gavn for folkeskolen.

Stig Andersen er næstformand for Danmarks Lærerforening