For cirka 15 år siden chokerede professor Mogens Jansen, Danmarks Pædagogiske Institut, med sin påstand om, at der er 300.000 funktionelle analfabeter i Danmark. Umiddelbart efter kom den første store internationale læseundersøgelse, som bekræftede hans påstand. Hvis jeg ikke husker forkert, lå de niårige danske børn som nummer 29 blandt 31 lande. Kun Venezuela og Trinidad Tobago lå lavere.

Undersøgelsen blev kritiseret for ikke at tage hensyn til bløde værdier. Men nogle af de vigtigste bløde værdier møder man jo netop gennem læsning.

Siden har den ene undersøgelse efter den anden bekræftet Mogens Jansens forskningsresultater. Den sørgelige konsekvens er åbenbar for enhver: Alt for mange unge, især andengenerationsindvandrere, lærer for lidt til, at de kan fortsætte efter skolen i en ungdomsuddannelse. Derfor bliver der nu indført landsomfattende diagnostiske prøver, der giver en profil af den enkelte elevs stærke og svage sider, så der kan sættes ind med relevante faglige aktiviteter. Mogens Jansen og hans medarbejdere har tidligere udarbejdet diagnostiske prøver som et tilbud til lærerne. Nu bliver det et krav, et kærligt krav, der skal spænde et sikkerhedsnet ud under alle børn, så der sættes ind i tide, når børnene har indlæringsvanskeligheder.

Dette er en klar målsætning for regeringen, og derfor finder jeg ikke debatten om betegnelsen funktionel analfabet særlig interessant. De pædagogiske forskere er velkomne til at finde en anden betegnelse. Blot de kan blive enige om det og komme i gang. Samfundet har brug for den viden, forskerne udvikler.

Jeg vil i dialog med både forskere og lærere og andre interessenter i vores folkeskole for at høre deres forslag til løsninger. Vi må ikke igen svigte en generation af skoleelever ved at lade stå til.