De næste år kommer der ifølge KL's prognoser til at mangle op til 3.500 lærere i folkeskolen.

Trods den store indsats, seminarierne i disse dage gør for at skaffe studerende til næste studieår, kan den forestående mangel på lærere ikke afhjælpes alene ved uddannelse af nye. Ikke engang seminariernes mange annoncer i aviserne kan kompensere for de meget små ungdomsårgange, vi har i disse år.

3.500 lyder naturligvis af meget, men er faktisk ikke mere, end at problemet næsten kan løses, hvis alle 59-årige lærere bliver, til de er 63 år, og at problemet vil være halveret, hvis lærerne fortsætter, til de fylder 61 år.

Folketinget har allerede brugt 'pisken' for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er sket ved at forringe vilkårene for at gå på pension fra næste år ved tidlig afgang fra arbejdsmarkedet.

Pisk er som bekendt ikke den bedste motivation. Der er derfor, som led i overenskomsten, blevet aftalt en række muligheder for at indgå senioraftaler, der for den enkelte kan betragtes som en motiverende 'gulerod'.

Selv om det synes tidligt, så er det et faktum, at de fleste lærere allerede i 40-45-års-alderen bestemmer sig for, hvornår de vil holde op med at arbejde. Hvis arbejdsgiveren har ønsker om, at den enkelte lærer skal blive længere tid i skoleverdenen, er det altså nødvendigt at være tidligt ude med konkrete tiltag, der signalerer god personalepolitik.

I projektet 'Det gode lærerliv - hele livet' - et samarbejdsprojekt mellem Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og KL, citeres en senior således: 'Jeg tror, det vigtigste er en tæt og hyppig dialog mellem lederen og lærerne på en arbejdsplads. Kun på den måde kan læreren i tide få fortalt, hvad der vil være godt for vedkommende'.

Projektet anviser i øvrigt, at lederens opmærksomhed for den enkelte er afgørende for, at man som ansat føler sig tilpas og værdsat på arbejdspladsen. En samtale mellem leder og medarbejder, der klarlægger de arbejdsvilkår, som skal kunne indfries som ældre lærer, er et vigtigt element i en seniorpolitik. Nogle ældre lærere ønsker mere ferie, andre kortere arbejdsuger, nogle magter ikke de mange møder, og andre har særlige ønsker til fagfordeling.

Der er ingen tvivl om, at det personaleøkonomisk er uklogt ikke at bruge 'det grå guld'. Det koster nemlig ofte op til måske 100.000 kroner at rekruttere en ny lærer i omkostninger til annoncering og tidsforbrug til ansættelsesprocedurer, indkøring.

Der er altså gode argumenter for at komme i gang med at formulere en seniorpolitik og at få afholdt seniorsamtaler på skolerne.

Der er al mulig god grund til omgående at gå i gang, for mange læreres ønsker til seniorordninger skal allerede nu indgå i planlægningen af næste skoleår.

Der er brug for at anvende de muligheder, som er aftalt mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og KL.