Debat

Ord - ord - ord

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Allerede i 1987 vedtog DLF's kongres enstemmigt en resolution om ligelig udvikling af løn og pension.

Næsten den samme ordlyd har overenskomstkravene haft ved de sidste tre overenskomstforhandlinger, men uden resultat.

Kongres 1998 bakkede igen op om dette krav: Ligelig udvikling af løn og pension.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ud fra kendsgerningen om, at flere og flere midler bliver lagt ud decentralt og taget fra den generelle ramme, havde vi denne gang forventninger om, at nu måtte det lykkes at få kravet imødekommet. I Statspensionisternes Centralforening var der bred enighed om kravet. Det betyder, at alle fire centralorganisationer havde kravet.

Forhandlingerne med staten er slut, og intet er nået. Vi får stadig kun cirka 2/3 af hele rammen.

Rammen denne gang, inklusive reguleringsordningen, er på 10,55 procent. Pensionisterne får kun 8,20 procent. Perioden er på tre år.

Et meget skuffende resultat set i lyset af den store opbakning fra alle sider til vores krav.

Skuffelsen er stor, men både i Danmarks Lærerforening og i Statspensionisternes Centralforening arbejder vi videre i håb om, at handling må følge ord.

Else Johansen

Kristian Fløj-Jensen

medlemmer af DLF's hovedstyrelse