Folkeskolens leder:

Holdningspolitik

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Vi skal lære hele livet.

Men folkeskolen

er den grundlæggende del

af livets bagage.

Det er i folkeskolen,

børnene skal få de kundskaber

og den selvstændighed,

der er brug for

i et land, der lever af viden.

Derfor

skal vores uddannelsessystem

kunne måle sig

med de bedste i verden.

Og derfor skal alle unge

have chancen

for at uddanne sig.'

Hvem går ind for dette?

Gæt 11 gange.

Originalteksten slutter:

'Ring xx xx xx xx,

hvis du vil have en brochure

om flere af vores holdninger.'

Teksten er fra en valgannonce. Men hvis man ikke lige kan huske den, kan det være svært at se, hvilket af de 11 opstillede partier, der har betalt. For annoncen klarer ikke banalitetstesten, som i al sin enkelthed går ud på at se, om der er nogen, der mener det modsatte.

Det burde være en styrke i folkeskolens dagligdag, at der ikke er den store uenighed om de grundlæggende spørgsmål. Men problemet er, at mange politikere kun har holdninger. De vil have forbedringer og kvalitet, siger de. Men langtfra alle er parate til at give elever og lærere de arbejdsbetingelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre den skolelov, der er bred enighed om.

Derfor fylder folkeskolen i valgprogrammerne - uden rigtig at få fylde.

- Vi har ikke længere fælles tv-programmer, men vi har fælles erfaringer fra folkeskolen, så skolen kommer til at spille en vigtig psykologisk rolle. Inkarnationen af politik er at give noget til den næste generation, siger direktøren for Danmarks Pædagogiske Institut, Lars-Henrik Schmidt, inde i bladet.

Men folkeskolen kan ikke overleve på holdninger. Derfor er det med at få fat i hver enkelt folketingskandidat og få dem til at fortælle, hvordan de - helt konkret - vil forholde sig. Og hvordan de vil melde tilbage til elever, forældre, kommuner og lærere.

- Vil du stemme og arbejde for en bedre eller en billigere skole?

- Vil du stemme og arbejde for flere eller færre undervisningstimer?

- Vil du stemme og arbejde for flere elever i de enkelte klasser eller for nye, tidssvarende skolebygninger?

- Vil du stemme og arbejde for rimelige studieforhold på lærerseminarierne og på Lærerhøjskolen?

De kommende folketingsmedlemmers svar på sådanne spørgsmål - og partiernes konkrete opfølgning - er med til at afgøre, om børnene kan få de kundskaber og den selvstændighed, de har brug for.

Som vælger må man afgøre med sig selv, hvilken regering, hvilken finansminister og hvilken undervisningsminister der gør forskellen for folkeskolen.

-th

Læs side 12 og 22

Hvilken regering, hvilken finansminister og hvilken undervisningsminister gør forskellen for folkeskolen