Arto var ikke særlig interessant

9.c på Sindal Skole er ret ligeglad med, at Arto-klubben blev lukket

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Arto har Folkeskolen været i kontakt med en af de drenge, som var medlem af klubben for Sindal Skoles elever.

Brugeren skriver til bladet, at han godt vidste, at det er forbudt at tilsvine andre brugere på Arto. Hvis lærerne havde været medlemmer af klubben, ville ingen have skrevet noget om dem, mener han.

»Jeg er fuldstændig klar over, at det er noget pis, det jeg har deltaget i«, skriver brugeren, og han fortryder inderligt, at han har været med i debatten. Det er slet ikke sådan, han ellers bruger Arto, skriver han.

Det er lang tid siden, han sidst har brugt klubben til noget, så det generer ham ikke, at den er blevet lukket.

Useriøs klub

I 9.c på Sindal Skole er der bred enighed om, at Arto-klubben hverken var særlig interessant eller seriøs.

»Jeg kendte godt klubben, men gad ikke være medlem, for det var nogle lidt ligegyldige ting, der blev skrevet om«, siger Anne Sofie Christensen.

»Det er lidt åndssvagt, for hvis man vil snakke om sådan nogle ting, så kan man gøre det et andet sted. Gøre det privat for eksempel«, supplerer hendes klassekammerat Linda Jørgensen.

I en time gennemgår klassen de regler for kommunikation over internettet, som skoleleder Ole Sørensen har delt ud til skolens lærere. Det lader ikke til, at reglerne er overraskende for nogen i klassen. Det er jo bare helt almindelig god opførsel, og når man går i 9. klasse, så bør man være klar over, at det, man skriver på nettet, er offentligt, er eleverne enige om. Ingen af dem mener, at man skal opføre sig anderledes, når man kommunikerer på internettet, end når man kommunikerer på alle mulige andre måder.

»Reglerne er en selvfølge«, siger Linda.

De fleste af eleverne kender til Arto, og cirka halvdelen af dem har også en profil på sitet.

Linda er begyndt at skrive sammen med en pige, som hun har mødt på Arto. At man kan møde nye venner, er det gode ved Arto, mener Linda og Anne Sofie. Men når de skal skrive med vennerne, bruger de chatsitet MSN, hvor de ikke mener, der er så stor risiko for at opleve noget ubehageligt.

Vi snakker jo bare

Anne Sofie og Linda synes, det er lidt ærgerligt, at der bliver fokuseret så meget på det negative ved kommunikation over nettet, for der er rigtig mange, som udelukkende bruger mulighederne til at snakke og skrive med venner.

»Der er jo ikke nogen, der opretter en profil bare for at skrive hadebreve. De opretter den, fordi det er spændende«, siger Anne Sofie. Men så bliver hun alligevel i tvivl og fortæller, at nogen opretter to profiler - én almindelig og én »falsk«, hvor de skriver løgne om sig selv, og som de kan bruge til at skrive grove beskeder fra.

Anne Sofie og Linda kender også til de piger, der på profilbillederne sidder med »barmen helt oppe i kameraet«, og som deler deres mobilnumre ud. Den slags forstår de to piger ikke, at nogen kan finde på.

Ville i selv vise jeres profiler til jeres lærer eller forældre?

»Selvfølgelig. Der står jo ikke noget, de ikke må se«, siger pigerne i kor.