Scientology opretter læsekurser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Scientology-skoler for læsesvage børn breder sig over hele landet og modtager mange steder offentlig støtte. Pædagoger og lærere advarer om, at skolerne kan lokke desperate forældre ind i Scientology.

'Det ser ud til, at Scientology udnytter forældrenes svaghed. De taler om, at barnets læsevanskeligheder skyldes psykologiske problemer i familien, og de problemer kan man så få løst ved at købe kurser hos Scientology', siger Lis Bresson, forstander for Hovedstadens Ordblindeskole. Hun henviser til en række sager, hvor kommunale socialforvaltninger har givet støtte til undervisning på Scientologys såkaldte Fegu-skoler uden at ane, at de dermed støttede et foretagende med tilknytning til den omstridte Scientology-bevægelse. Det skrev Morgenavisen Jyllands-Posten den 15. februar.