To indlæg (fra lærer Niels Chr. Sauer, Karlebo, og seniorforsker Jan Mejding, DPI) efterlader det indtryk, at eventuelt ringere læsefærdighed ikke er begrænset til folkeskolens elever.

I min kommentar i Folkeskolen nummer fem (Kejserens nye forskning) har jeg ikke fremsat - eventuelt forkerte - påstande. Jeg har (uimodsagt) refereret mediernes udsagn om to læseundersøgelser og på grundlag af det med store undrende øjne stillet nogle spørgsmål. Nogle af dem er besvaret i de to indlæg, og det takker jeg for. At få sådanne svar var faktisk mit ærinde. Men - og nu må jeg skære det ud i pap - hvorfor kommer de først, når det uskyldige barn blandt tilskuerne lukker munden op?

Jan Mejding foreholder mig sarkastisk, at jeg 'har selv læst det i avisen, og så står det vel til troende'. Ja, så længe de kloge og forstandige bare nikker bifaldende, selv om de altså véd bedre - for eksempel at den til hudløshed gentagne sammenligning med Trinidad-Tobago altså ikke har noget på sig.

Derfor har jeg måttet holde mig til mediernes udsagn - ligesom resten af danskerne, herunder forældrene, der siden 1994 har vidst, at folkeskolen ikke lærer eleverne at læse. Det generer jer måske ikke i jeres elfenbenstårne. Men det har skadet skolens og lærernes anseelse (og selvanseelse) umådeligt.

Og så klamrer begge indsendere sig i øvrigt til konklusionerne i DPI's rapport om den internationale undersøgelse (Den grimme ælling og svanerne, 1994). Niels Chr. Saver påstår, at den 'faktisk allerede har medført drastiske ændringer i indskolingens arbejde med læsning'. Hvilke? Har eleverne siden 94 fået flere timer? Bedre undervisningsmidler? Andre lærere? Er der blevet færre i klasserne? Næh. Men du kommer med en formodning om, at den indtil for nylig ringere læsefærdighed hænger sammen med den samordnede indskoling. Interessant teori. Den kommer du nok til at høre mere til!

Også Jan Mejding fastholder, bortset fra Trinidad-Tobago, rapportens konklusioner, selv om han plat opgiver at finde en forklaring på dem: Eleverne i det øvrige Norden, der ifølge rapporten læser meget bedre, 'har generelt ikke flere modersmålstimer, de har ikke flere materialer, de går i større klasser, har ikke så mange specialundervisningsressourcer, har flere integrerede elever, har mindre veludstyrede skolebiblioteker, har lige så mange udearbejdende mødre og ser lige så meget tv som danske elever'.

Er det virkelig kættersk at mene, at der er et eller andet galt med den rapport? Hvad er det i grunden, der er målt? Hvilke parametre har man brugt? Hvordan finder man et fællesmål for Trinidad-Tobago, Finnmarken og København?

Men Jan Mejding stiller ingen spørgsmål. Dog meddeler han, at DPI 'troligt' forsker videre for at skaffe os viden om børns og unges læsning.

Det synes påkrævet. Indtil videre minder situationen fortsat om Andersens eventyr. Efter det uskyldige barns udbrud slutter det som bekendt sådan:

'Men han har jo ikke noget paa', raabte tilsidst hele Folket. Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: 'nu maa jeg holde Processionen ud'. Og Kammerherrerne gik og holdt paa Slæbet, som der slet ikke var.

Karl Brøcher

Dragør