Debat

Et suverænt fagblad

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen er som hidtil et aldeles glimrende fagblad, hvor blandt andet følgende kriterier kan fremhæves:

- gode ledere, som 'pirrer' til de sarte (de findes åbenbart iblandt os ...) fra en glimrende redaktør, som åbenbart skal 'kanøfles' for enhver pris ...

- kradse og kritiske læserbreve fra ikke mindst 'forfordelte pensionister' (jeg frygter allerede for pensionisttilværelsen, hvis brevene giver et reelt billede ... det bliver ikke sjovt, kan jeg fornemme!), overenskomstansatte som mener, de tjenestemandsansatte lærere 'meler deres egen kage', lærere, som retter kraftigt skyts mod 'de pædagogiske frelste', som åbenbart ikke ved noget om nutidens undervisning/børn (deres postulat), en viceskoleinspektør fra det nordjyske, som åbenbart skal kommentere alt mellem himmel og jord ... og med de nøjagtig samme ideologiske flosker hver eneste eneste gang, læserbreve, som bombarderer formanden/hovedstyrelsen og beskylder dem for alverdens ulykker (jeg har det dårligt med, at disse dygtige folk skulle have indflydelse på alt her på kloden) ... i øvrigt får også skolelederne skyld for at have ansvaret for al ondskab her i verden ... hvor er forståelsen og overblikket?! Gudfaderbevares! For os 'bløde typer' vil det ikke skade med en pænere tone, skulle jeg hilse at sige!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- gode artikler og temaer om den visionære folkeskolelov, hvor både 'manden på måtten' og 'paverne' får lov til at komme til orde i den vigtige pædagogiske debat om vores spændende arbejdsplads, folkeskolen.

Mange andre forhold kunne fremdrages, som understøtter mit udgangspunkt om, at vi kan glæde os over at have et suverænt godt fagblad. Eneste minus fra min side er, at bladet ikke udkommer i sommerferien på nær et efterretningsnummer. Naturligvis skal redaktionen have ferie og så videre, men en mulighed for udgivelse må kunne findes.

Jeg glæder mig allerede til næste Folkeskolen ...

De varmeste februarhilsener

Bjarne Danielsen,

Skoleinspektør, Brande