Grønland går til Arbejdsretten

Landsstyret betragter Lærerforeningens blokade som utidig indblanding i interne forhold i Grønland

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landsstyret i Grønland vil have Arbejdsretten til at vurdere lovligheden af den blokade, som Danmarks Lærerforening sætter i værk fra i dag, torsdag den 5. februar. Landsstyret mener, at Lærerforeningen blander sig i interne grønlandske forhold.

- Vi har for længe siden fået overdraget styringen af arbejdsmarkedet, og ifølge loven forhandler vi løn og ansættelsesvilkår med organisationer, der har hjemsted i Grønland. Det har Danmarks Lærerforening ikke. Derfor mener vi, at blokaden er ulovlig, siger Daniel Skifte, der er landsstyremedlem for økonomi.

I første omgang forsøgte Daniel Skifte og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt at undgå blokaden på et møde med DLF's næstformand, Tom Egholm, onsdag i sidste uge. Det lykkedes ikke, så dagen efter meddelte de to grønlandske toppolitikere, at de sender sagen i Arbejdsretten. Den beslutning overrasker Tom Egholm.

- Motzfeldt og Skifte sagde, at de ville hjem og vurdere, om blokaden er lovlig. Men ingen smækkede med døren, da vi forlod mødet, så det kommer bag på mig, at de reagerer så voldsomt. Jeg havde forstået, at de ville vende tilbage til mig, når de havde set på den juridiske side af blokaden, siger Tom Egholm.

Daniel Skifte mener ikke, Tom Egholm burde være overrasket over, at Arbejdsretten skal tage stilling til blokaden.

- Vi sagde helt klart på mødet, at vi ville gå til Arbejdsretten. Men jeg skal ikke blande mig i, hvordan Tom Egholm opfatter det, vi siger. Det er hans problem, siger Daniel Skifte.

Tom Egholm er overbevist om, at blokaden er lovlig, så Lærerforeningen opretholder sit krav om, at lærere fremover skal ansættes på overenskomst. I dag er lærerne i Grønland tjenestemænd.

- Vi var rundt i alle hjørner for at se, om vi kunne finde en løsning, men Motzfeldt og Skifte præsenterede ikke noget nyt, der kunne få os til at droppe blokaden. De orienterede ganske vist om deres planer for at reformere det grønlandske arbejdsmarked, så lærere og andre faggrupper ikke længere behøver blive ansat som tjenestemænd. Det lyder fornuftigt, men det ser ud til, at reformen ligger mange år ud i fremtiden. Det behøver vi ikke vente på, siger Tom Egholm.

Gode danske lærere

De to grønlandske politikere ser med stor alvor på blokaden, som vil være en voldsom trussel mod det grønlandske skolevæsen. Grønland uddanner endnu ikke lærere nok til at dække behovet, så hjemmestyret er nødt til at rekruttere et stort antal lærere fra Danmark.

Daniel Skifte og Jonathan Motzfeldt erkender, at Grønland har gode erfaringer med danske lærere. Men det betyder ikke, at landsstyret vil følge Lærerforeningens krav om overenskomst.

De to politikere henviser til, at lærernes løn- og ansættelsesvilkår lægges fast i den grønlandske tjenestemandslov og gennem aftaler mellem landsstyret og centralorganisationen NAK, som DLF var med til at overdrage forhandlingsretten til i 1992.

Problemet er blot, at Grønlands Lærerforening, GLF, blev ekskluderet af NAK i december sidste år, så selv om GLF er langt den største af de to fagforeninger for lærere i Grønland, har den ikke længere indflydelse på løn og arbejdsvilkår.

- Ifølge loven kan vi kun forhandle med NAK, som repræsenterer flere organisationer. Så det kræver en ændring af loven, hvis vi skal forhandle med GLF alene. det er ikke så ligetil, for vi er bundet af finansloven, siger Daniel Skifte.

Siger tilsagn op

Samtidig med at Danmarks Lærerforening blokerer for, at danske lærere søger til Grønland, presses landsstyret på hjemmefronten.

På grund af lærermanglen har langt de fleste lærere hidtil givet tilsagn om at læse mindst tre overtimer om ugen. Men i forrige uge opfordrede GLF sine medlemmer til at sige nej til systematisk overarbejde i det kommende skoleår. Det ser ud til, at de fleste følger opfordringen.

- Stort set alle tillidsrepræsentanter melder tilbage, at lærerne bakker os 100 procent op, og det vælter ind med kopier af deres opsigelser af overarbejdstilsagn, siger Claus Jochimsen, der er formand for GLF. Endnu har han ikke et præcist tal på, hvor mange lærere der har sagt deres tilsagn om at læse overtimer op.

- Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange der læser overtimer i år, for det er et anliggende mellem den enkelte lærer og hans arbejdsgiver. Vi ved kun, at langt de fleste gør det, siger Claus Jochimsen, der vil bruge opsigelserne til at presse politikerne til at overdrage forhandlingsretten for lærerne til GLF.

Endnu har politikerne ikke reageret, og landsstyremedlem for økonomi, Daniel Skifte, ønsker heller ikke at kommentere sagen over for Folkeskolen.

- Men jeg kender naturligvis konsekvensen, hvis lærerne siger nej til at læse overtimer, siger han.

Blokaden fra Danmarks Lærerforening vedrører ellers kun ansættelsen af kommende lærere i Grønland, mens opsigelserne om at læse overtimer kommer fra nuværende lærere i Grønlands skolevæsen. Men Daniel Skifte ser det ikke som to forskellige handlinger.

- Tingene hænger sammen, og så længe sagen kører i Arbejdsretten, vil jeg ikke udtale mig om den til pressen. Men når Arbejdsretten har taget stilling til blokaden, taler vi videre med Lærerforeningen i Danmark. Vi bør kunne løse problemet uden de store sværdslag, siger Daniel Skifte.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS