'I skolen skal man træde varsomt, thi der bliver mennesker til'.

Kresten Kold

Det glæder mig, at formand Herfort omkring nytår gik i offensiven vedrørende skolens virke og muligheder og her i bladet nummer 1-2 i år fortæller hvorfor. Jeg ville desuden ønske, at jeg kunne dele Jørgen Stampes optimisme vedrørende Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Både DPU og tidligere Danmarks Pædagogiske Institut har derimod opnået stribevis af mediemeter på destruktiv omtale af folkeskolen, mens indlæg som nedenstående (i varianter efter mediet og debatten der) er blevet afvist.

Landet stander i våde! Danske børn kan stadig hverken læse, regne eller begribe, hvorfor de kan compute. Da vi vil deltage i verdensmesterskaberne i boglige færdigheder og fakta fra skolebøger, bliver vi nødt til at gå i træningslejr. Vore nuværende 'coaches' må desuden skiftes ud med nye, hvis certifikater enten gælder miniputter eller juniorer.

Da nytåret blev skudt ind, slap ånden ud af flasken: Lærerne skal skiftes ud! Se bare til Finland, hvor akademikerne er på vej til at erobre børneskolen. Der går det godt.

Men hverken træningslejr eller nye coaches vil have nogen langtidseffekt eller gøre det muligt at snuppe verdensmesteskabet fra Finland. Det vil derimod måske give anledning til ændringer i placeringerne i eksamensligaen og divisionerne og dermed skærpe konkurrencen om udskillelse af de børn, der trækker gennemsnittet ned.

Læseforsker Jan Mejding fortæller for eksempel, at forældrene dér sørger for, at børnene stifter bekendtskab med den klassiske børnelitteratur, og Politiken kunne berette, at eleverne læser både Tolkien og Dostojevski. Sådan et ansvar ser man ikke hos danske forældre, føjer han til.

Og fra troværdig kilde forlyder det, at der i den finske kultur ligger en forventning om, at forældrene lærer deres børn at læse, inden de skal i skole, og at skolen omgående visiterer børn, der ikke har lært at læse inden jul, til specialundervisning. Børn, der ikke har lært sig kunsten ved udgangen af 1. klasse, henvises så til at gå klassen om!

I Danmark klager forældre derimod til Ombudsmanden, hvis undervisningen ikke har samme form og indhold som guidens, når forældrene slapper af i feriebussen. De klager for eksempel, hvis oprykningen fra børnehaveklasse til 1. klasse ikke sker gnidningsfrit. 'Har I da en paragraf, der siger, at børn kan dumpe i børnehaveklassen', spørger de skoledirektøren inden henvendelsen til Ombudsmanden.

Og hvad så?

Tjae, hvis forskere kunne undgå den erhvervsskade at blive så smalsporede, at de kun kan køre på egne jernbaner, hvis medierne ønskede at bidrage til folkeoplysning i stedet for at dyrke illustreret videnskab, og hvis landets opinionsdannere turde sætte kritisk lys på den danske kultur - i stedet for på skolen og vore i hovedsagen dygtige og engagerede lærere - så ville meget være anderledes.

En stille refleksion over Grundtvigs betydning for landets kultur og skoler kunne være en begyndelse, selv om den hverken sælger dagblade, tv-udsendelser eller sæde i Folketinget: 'At skolegangen, som den hidtil drives, ingenlunde tjener til at vække, nære, styrke og glæde det egentlige menneskeliv, men snarere at forhindre, forkue og fortære det, følger med nødvendighed af det sande ordsprog, at bogstaven ihjelslår'.

Eller kortere: den illustrerede videnskabs seneste resultater indebærer, at teorien om racer og intelligens hurtigst muligt må skiftes ud med skalleteorien. Det er den, der opererer med tre typer mennesker: De langskallede, de kortskallede og de pilskallede. Ifølge undersøgelsen er de langskallede 23 procent mere intelligente end de pilskallede, der igen er 21 procent mere intelligente end de kortskallede. Undersøgelsen er foretaget i sommermånederne for at give de pilskallede samme betingelser som de øvrige.

Chresten Sloth Christensen

børne- og kulturdirektør Skagen

Forkortet af redaktionen