Overenskomstforhandlinger. . .

Ordet er langtfra sprogets mest sexede. Og endnu værre er det med forlodsfinansiering. End ikke Viagra kan redde det! Og står det til de kommunalt ansattes forhandlere, skal det helt afskaffes. Det 'indgår ikke i vores forestilling, at der ved Overenskomst 02 skal aftales forlodsfinansiering af ny løn', sagde formanden for arbejdstagersiden, Poul Winkler, kort før han, Anni Herfort og de øvrige forhandlere mødtes med arbejdsgiverne.

Forlodsfinansiering betyder reelt, at kommunerne låner penge af de ansatte til ny løn, og der er ingen sikkerhed for, at de bliver udbetalt i aftaleperioden - hverken i den enkelte kommune eller generelt. Derfor er modellen forkert.

Men kommunernes repræsentanter har en noget anden mening. Deres krav hedder: Mere ny løn. Sidste gang blev der afsat 14 procent af overenskomstmidlerne, og ved det første møde lige før jul sagde arbejdsgivernes forhandlingsleder: 'Vi skal væsentligt højere op denne gang'.

Så skævt er udgangspunktet, når parterne fredag den 11. januar mødes for anden gang. Alt tyder altså på, at forløbet frem mod enighed bliver endog meget vanskeligt. Men egentlig er sagen enkel. 'Vi vil ikke have mere ny løn', lyder meldingen fra arbejdstagerne. De vil have gammeldags løn. Reallønsforbedringer, der kan mærkes!

Når de specielle forhandlinger går i gang, kan der på samme måde afgives en klar melding fra lærerne: De overenskomstansattes pensionsvilkår skal forbedres.

Og selv om arbejdsgiverne ryster på hovedet, så bør de huske på i hvert fald ét vigtigt forhold:

Folkeskolen - ja, hele det offentlige område - har skrigende brug for dygtige, engagerede ansatte. Men det samme har det private erhvervsliv, og man kan ikke være sikker på, at ansøgerne blot strømmer til. Eller rettere: Kommunerne kan være sikre på, at sådan forholder det sig ikke. Hvis ikke løn- og arbejdsforholdene bliver bedre. Første chance er ved Overenskomst 02.

-th

Læs side 4 og overenskomstnyheder på www.folkeskolen.dk