Ja, jeg har læst formandens svar til Poul Erik Dyreborg, og det er jo den sædvanlige 'luns til løverne'. Forsikringen om, at pensionisterne ikke er glemt, kan jeg ærlig talt ikke bruge til noget.

Skrivebordstænkning kalder Jørgen Pagh Andersen min ide om at dele DLF's formue, ja måske, men tjenestetidsaftalen var dog den værste omgang skrivebordstænkning, man kunne forestille sig, og den blev vedtaget alligevel, derfor finder jeg ikke min ide helt urealistisk.

Kontingentet skal sættes op, og DLF vil bruge 18 millioner af medlemmernes penge til et kvalitetsprojekt til forbedring af folkeskolen, med andre ord give 'lærerpenge' tilbage til folkeskolen, med et undskyld for dårlig kvalitet. Det er mere end grotesk, og DLF gør sine medlemmer til grin i befolkningen og hos politikerne. Når DLF har så mange penge at smide om sig med, vil det være rimeligt at afsætte midler til Svante Eriksens forslag om en juridisk vurdering af nedskæringerne i pensionen, og man skulle selvfølgelig hyre landets dygtigste jurister til opgaven. Man kunne så ved samme lejlighed tage fat på sagen om den eksproprierede udskudte løn (i lighed med, hvad en svensk pensionist gjorde - og vandt), men stadig med landets dygtigste jurister ved roret. Jeg er ligeglad med eventuelle modargumenter fra hovedstyrelsesmedlemmer, efter bommerten med de 18 millioner kroner tror jeg ikke på, at nogen i hovedstyrelsen evner at gennemskue juridiske spidsfindigheder.

Til slut vil jeg gerne have svar fra formanden på følgende:

1. hvorfor steg mit kontingent i 1997 med 18,2 procent, når de aktives kun steg med 2,7 procent?

2. har Annelise Riber ret i sit indlæg i Folkeskolen nummer 42?

Else Johannessen

Lyngby

Svar:

1. Kontingentets størrelse bliver besluttet af kongressen. Det sker ud fra en vurdering af forholdet mellem foreningens udgifter og indtægter og på grundlag af blandt andet udviklingen i antallet af medlemmer. I årene 1991-95 skete der ingen stigning i kontingentet til DLF.

I 1995 besluttede kongressen - efter indstilling fra hovedstyrelsen - at kontingentet for alle medlemsgrupper skulle stige i 1996 og 1997. Kongressen besluttede samtidig, at pensionisternes kontingent - i stedet for en procentvis stigning - blev reguleret med et kronebeløb, der svarer nogenlunde til ændringen i satserne for de aktive medlemmer (dog maksimum 50 kroner årligt).

I 1996 var kontingentet for pensionister på 480 kroner årligt. I 1997 steg kontingentet til 528 kroner. Det er en stigning på 48 kroner. Du har derfor ikke helt ret, når du anfører, at pensionisternes kontingent i 1997 er steget med 18,2 procent. Stigningen i 1997 var på ti procent for pensionisterne. Til sammenligning kan nævnes, at kontingentet for aktive i 1997 var på 1.992 kroner årligt til hovedforeningen.

2. Ja, Annelise Riber har ret. Formelt er ændringer i tjenestemandspensionsloven et spørgsmål om lovændringer, som foretages af Folketinget. Men i forbindelse med aftaleforhandlinger kan spørgsmålene drøftes, hvorefter finansministeren så senere kan fremsætte forslag.

I øvrigt vil jeg henvise til mit svar til Poul Erik Dyreborg i Folkeskolen nummer 46, hvor jeg redegør for beslutningen om et fælles politisk udspil over for regeringen og Folketing sammen med de andre organisationer. På kongressen blev beslutningen bakket op af en resolution, og initiativet behandles nu i CFU (Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg) med henblik på en fælles henvendelse.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF