Debat

Sjov morgenkørsel

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som kommentar til Else Baggesens indlæg i Folkeskolen nummer 49 under overskriften 'Kend din plads - også din p-plads' følgende: På min skole, Rødovre Skole, har vi hver morgen en miniudgave af Tivolis radiobiler! Vi har en p-plads for personale i dagtimerne, som af forældrene om morgenen bruges som, ja: radiobillegeplads. Der er ind- og udkørsel i to ender, og der køres sjovt hver morgen. At der indtil nu ikke er sket uheld eller værre ulykker, skyldes, at nisserne våger over stedet, tror jeg. Det skyldes i hvert fald ikke de børneafleverende forældre!

Det sker, at man som personale er nødt til at køre ind på skolens/elevernes legeplads/skolegård og afsætte sit medbragte firhjulede køretøj, fordi man ganske enkelt ikke kan finde en ledig p-plads, for de bruges nemlig af, ja: børneafleverende forældre!

Vi har en dejlig p-plads foran vores kirke, som ligger, som den slags skal vis a-vis-skolen og kroen, men det kræver, at eleverne skal gå 30 meter længere, end hvis de bliver afsat på skolens p-plads; dertil skal de gå over en fodgængerovergang, hvor den lokale skolepatrulje sørger for sikker transport, og det gider vi jo ikke, så. . .

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ak, ja! Det er noget af et landsdækkende problem, men fortvivl ej: benzinpriserne er for nedadgående, så radiobilkørslen om morgenen går mere spændende tider i møde, og man bliver da ganske vågen sådan en grå vintermorgen af at skulle udi at køre den slags kørsel, så en god ting er der da ved det!

Hans Houmøller

Rødovre