DLF ligger, som den har redt, når den må lade sig overøse med ros fra Dansk Folkeparti i anledning af hæftet 'Fællesskabets skole'. DLF har i udgivelsen valgt at lade som om, at folkeskolens og lærernes opgave skal og kan være ganske upåvirket af, at samfundet og dermed elev- og forældregrundlag gennem de seneste 20 år er afgørende forandret. Men skolen og samfundet er ikke mere entydigt præget af ét sprog, én kultur, én religion og én etnicitet.

Hæftet og Jørgen Stampes kommentarer i dagspressen giver det indtryk, at DLF mener, at skolens opgave i integrationen af børn og unge med andre sproglige og kulturelle forudsætninger end de danske er en diskussion helt for sig selv, der skal ordnes i specifikke hæfter uden al for megen opmærksomhed. Eller som skal klares med overdrevne reaktioner ved spidsbelastninger af medlemmer. Det er ildevarslende, hvis man overlader debatten om skolen i et multikulturelt samfund til Dansk Folkeparti og ligesindede.

Det er nu, der skal siges fra over for diskrimination af etniske minoriteter og siges til over for en skoleudvikling, der gælder alle skolens elever. Når DLF vælger at holde lav profil i en sådan udfordring, så bliver den meget let taget til indtægt for værdigrundlag og holdninger, der ligger langt væk fra det, som man ellers gerne vil kendes og anerkendes for. Og som der for øvrigt aldrig har hersket tvivl om var i fin overensstemmelse med folkeskolens formål.

Det er helhedens forandring, det gælder, og 'folkeskolen - den vigtigste samfundsinstitution' må melde klart ud, hvilke værdier der skal præge undervisning og hverdag med mangfoldigheden i elevforudsætninger og behov. Integrationsprojektets eksterne evaluering afslørede nogle resultater og tendenser, som måske ikke lige er det, man helst vil høre i vide kredse. Helt klart er det sagt, hvad der er brug for i integrationsprojektets styringsgruppes anbefalinger til skoleverdenen - for øvrigt udformet med deltagelse af en repræsentant fra DLF:

- Mangfoldighed er en ressource i en skole for alle

- Alle elever skal kunne identificere sig med folkeskolen, derfor skal interkulturel forståelse præge al undervisning

- Tosprogede børn har kompetence på flere sprog. Derfor får de det bedste udbytte af folkeskolen, når de kan bruge både deres modersmål og deres danske sprog i undervisningen

- Integration forudsætter involvering af samtlige forældre på skolen

- En sammenhængende og koordineret kommunal politik med klare og ambitiøse mål fremmer god integration.

Vi er sikre på, at der nu er gået tid nok til, at alle med rimelighed kan forvente et utvetydigt udspil fra DLF. Et udspil, der tilgodeser alle elever i folkeskolen. Mange har allerede blandet sig i debatten og givet deres bud på skolens rolle i integrationen. Det er rigtig ærgerligt og beskæmmende, hvis DLF's røst ikke høres og er med til at give pejlemærker for sine medlemmer i arbejdet med integration af tosprogede elever.

Bergthora Kristjansdottirog Johanne Breuning

Integrationsprojektets sekretariat 1994-99

Forkortet af redaktionen