Debat

Folkeskolereformen har spillet fallit

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En gammel, vis skoleleder sagde engang til mig: "Der er ikke noget mere dræbende for en god debat end fakta". Det er her, vi står med folkeskolereformen ved udgangen af 2020. Fakta viser, at der ikke er sket fremskridt. Ingen af de 26 mål for reformen er indfriet, erkender undervisningsministeren.

Det kæmpestore forberedelsesarbejde, de mange møder, de mange kursustimer for alle de ansatte, de mange fine ord, de mange skrevne sider, de mange implementeringstimer i folkeskolen har ikke rykket noget i positiv retning.

Betydeligt flere timer for eleverne i skolen har ikke gjort børnene dygtigere - eller gladere for at gå i skole. De på papiret gode intentioner er kort sagt ikke blevet til virkelighed. I Finland, hvor man har et af de laveste undervisningstimetal i verden, "scorer" eleverne betydeligt højere på international plan, og de "svageste elever" rummes samtidig bedre. Tankevækkende!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er mange grunde til, at det gik så galt, blandt andet: Der fulgte ikke penge nok med ud til skolerne. Lærernes forberedelsestid blev ikke forøget til at varetage de ekstra timer, men tværtimod forringet. De fysiske rammer var mange steder ikke gearet til alt det alternative. De øverste i kæden glemte at tage dem med de levede erfaringer på gulvet med. Og der var reelt ikke mulighed for at komme med indsigelser eller forslag, der ikke passede ind i "masterplanen", det var groft sagt jeg alene vide.

En meget stor fejl set fra mit synspunkt som pædagog var, at man glemte at tænke på helheden. At dagen i skoleregi ikke kun er den tid, børnene har skoletimer, men fra klokken 6.30 og til 17.00. At skolefritidsordning og fritidsaktiviteter tæller og betyder mindst lige så meget som skoletimerne, for at et barn kan trives i skolen. Så dem skal der også sættes tid og resurser af til.

De boglige fag, matematik, dansk, engelsk, kreative fag, teater, musik, bevægelse, rollespil, friluftsliv, bål, hulebyggeri og lege er et hele og ikke hinandens modsætninger. Det er samspillet, der er med til at forme de børn, der går gennem skolesystemet, så de kan blive til "hele livsduelige mennesker".

Skolefritidsordningernes betydning for børnene blev ALDRIG medregnet eller vægtet i det samlede billede. De sociale kompetencer, de mange kreative aktiviteter og ikke mindst mange, mange timers god og sjov daglig bevægelse forsvandt med et pennestrøg. Flere steder blev skolefritidsordningsledertitlen ændret til indskolingsleder og i nogle tilfælde med en læreruddannet i stillingen. Hvor mon fokus så er?

Børnene er blevet taberne. Når folkeskolereformen nu skal ændres igen, er det tid til at tænke det hele med. Flere årtiers fritidspædagogik blev kastet i skraldespanden i 2014. Den må tænkes ind igen med flere timer til skolefritidsordning i et konstruktivt samspil med hele skolens virke.

Powered by Labrador CMS