Sådan gengiver dansklærer på Det Fri Gymnasium i København Birgitte Darger sine elevers reaktion, når forfatterskaber fra litteraturkanonen i folkeskolen kommer på tavlen i gymnasiet. Lærerne har haft litteraturkanonen som pejlemærke siden 2004. Birgitte Darger har undervist i dansk i gymnasiet i 14 år. Hun oplever, at kanonens indførsel kan mærkes på eleverne.

"På en måde træder vi hinanden lidt over tæerne. Eleverne kommer til gymnasiet og vil gerne have noget helt anderledes og nyt. Jeg tror, at litteraturkanonen i folkeskolen har gjort, at der i dag er mere fokus på forfatterne og perioden end på slet og ret den gode historie. Eleverne ved mere om forfatterne og samtiden. Det har helt sikkert en fordel. Især hvis det ikke bare bliver en gentagelse", siger Birgitte Darger, der er næstformand i Dansklærerforeningens gymnasie- og hf-fraktion.

Hun mener, at kanonen gør, at lærerne i gymnasiet skal bruge andre metoder, når de gennemgår de samme forfatterskaber, som eleverne allerede har hørt om i skolen.

"Selv om vi arbejder sammen i de forskellige skoleformer i Dansklærerforeningen, så kunne vi godt på det her punkt arbejde mere sammen", lyder hendes opfordring.

Gymnasiet gentager ikke historiekanonen

Historiekanonen - en liste over begivenheder, som eleverne skal møde i løbet af folkeskoletiden - blev for alvor indført i 2009.  Netop afgået formand for historielærerne i gymnasiet Casper Døssing svarer på egne vegne, når han siger, at han ikke kan mærke på eleverne i gymnasiet, at der er en historiekanon i folkeskolen, når han siger, at han ikke føler, at kanonen har gjort en forskel.

"Det er ikke noget, vi mærker voldsomt meget til daglig i og med, at der ikke er mange af eleverne, der er vokset op med den kanon. Man kan sige, at mange af de ting, som er en del af historiekanonen, ikke er noget, som vi tager fat på i gymnasiet".

I historiefaget i gymnasiet har lærerne også en kanon, de følger. Men den angiver blot kerneområder, og så er det op til den enkelte lærer, hvordan han følger den. 

"Jeg kan helt klart bedst lide fraværet af kanon. Det danske uddannelsessystem har været præget af lærernes metode- og stoffrihed. Det, synes jeg, er et godt princip. Hvis man skal have noget, der minder om en kanon, så skal det være noget, hvor man har mulighed for at vælge stoffet, for så kommer man sjældent i situationer, hvor undervisere er tvunget til at undervise i noget, de ikke har ret meget interesse i. Der er helt klart en fordel, at man har størst interesse i den undervisning, man planlægger. Så bliver undervisning altså bedst", siger Casper Døssing.

Han mener, at en kanon kan være god til at skabe en fælles historie, men den behøver ikke være så specifikt formuleret, som den er i folkeskolen. 

"Solvognen og Ertebøllekulturen ville jeg aldrig nogensinde undervise i. Der vil helt klart være enkelte områder, som man overhovedet ikke vil bruge videre i gymnasiet".