Jens Dolin mener, at vigtigheden af karakterer i dag ligger som »en sky over skolen«.
Jens Dolin mener, at vigtigheden af karakterer i dag ligger som »en sky over skolen«.

Ny bog vil booste feedback i skolen

I bogen »Evaluering på godt og ondt« kortlægger professor Jens Dolin fordele og ulemper ved evalueringer på skoleområdet. Han advarer om, at skolen i dag lider under et testregime. Fagbladet Folkeskolen har spurgt professoren om, hvordan lærerne kan blive bedre til den formative evaluering.

Publiceret

GRATIS BØGER TIL LÆRERE

• DLF samarbejder med Aarhus Universitetsforlag og Frie SkolersLærerforening om at udgive bogserien »Pædagogisk rækkevidde«.Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny fagligviden, som de kan bruge i deres praksis.

• DLF-medlemmer kan downloade bøgerne gratis som e-bog ellerlydbog via »Min side« på dlf.org. De trykte bøger kan også købestil en særlig medlemspris.

• »Evaluering på godt og ondt« af Jens Dolin udkommer 3.december.

OM JENS DOLIN

• Jens Dolin er professor emeritus og tidligere institutlederved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.Han er desuden medlem af flere nationale og internationaleorganisationer inden for uddannelsessektoren.

• Han har deltaget i og ledet en lang række forsknings- ogudviklingsprojekter, herunder »Validering af Pisa-projektet«(2005-09), »Pædagogisk brug af test - et systematisk review«(2007-09), EU-projektet Assist-Me (2014-17) om evaluering afkompetencer, »Karakterfri klasser i gymnasiet« (2018), evalueringenaf »Én bedømmer ved Folkeskolens Prøver« (2016-18).

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Evaluering er det nok vigtigste redskab i skolen til at fremme læring og få bedre undervisning. Man kan sige, at evaluering er det, der giver os indblik i, hvad der fungerer, og så giver det os redskaber til at forbedre det, som vi beskæftiger os med«.

Sådan burde det være. Problemet er bare, at det ikke er det, der sker i skolen i dag. De seneste 20 år har professor emeritus Jens Dolin forsket i evaluering og effekterne af test, og i en ny bog til lærere i DLF's serie »Pædagogisk rækkevidde« understreger han endnu en gang, at test og eksamen fylder alt for meget i den danske skole, og at det forringer undervisningens muligheder.

Hvad er det ved evalueringerne i dag, der fungerer mindre godt?

»Evalueringer kan godt være et tveægget sværd, fordi de både har det summative og det formative formål i sig. Der er ingen, der er imod den summative evaluering. Den form for evaluering er simpelthen forudsætningen for at kunne forbedre noget, fordi den fortæller os, hvordan tingene ser ud i dag. Men vi er endt i et testregime, hvor det udelukkende handler om, hvor dygtige vi er, i stedet for hvordan vi kan blive dygtigere. Det ender med at smitte negativt af både på lærernes måde at undervise på og på elevernes måde at lære på, og det er netop den form for test­regime, jeg ser fylde mere og mere i undervisningssektoren, og som jeg gerne har villet advare imod med bogen.

I en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført for godt ti år siden, fremgik det, at rigtig mange lærere i naturfagene brugte deres egne test i undervisningen, men de brugte dem til, at den konkrete klasse kunne blive dygtigere, og til at se, hvordan man skulle ændre på undervisningen, så man fik alle med. I dag er det gået over til, at alle elever skal igennem de samme nationale test. Man giver altså ikke plads til forskellighederne, og testene smitter af på undervisningen, så den forsimples og rettes mod testene. Der er et trivselsproblem forbundet med det, men hvad der næsten er værre, er, at eleverne simpelthen får en orientering imod, at de skal kunne præstere for præstationens egen skyld, og der opstår en såkaldt præstationskultur«.

Hvordan påvirker det elevernes læring at blive evalueret?

Et andet uhensigtsmæssigt element i disse test er, at de elever, der ikke er så dygtige generelt, også har det dårligere med sådan nogle test end andre elever. På den måde er der også en skævhed indbygget i testene, så man ikke altid kommer frem til retvisende svar«.

Hvordan kan lærere være med til at gøre op med den dårlige form for evaluering?

»Den enkelte lærer kan selvfølgelig gøre noget, men det er jo en kulturel ting, så det bør være en lærergruppe, en skole eller måske en kommune, der går ind og arbejder med det her. Det kunne være noget med at gå ind og mindske karakterræset og for eksempel vente så længe som muligt med at give karakterer. Og så kunne man samtidig investere i at uddanne flere lærere i at være gode til at give feedback og gode til at undervise eleverne i at være gode til at give hinanden feedback. Generelt skal konstruktiv og formativ feedback fylde mere i skoledagen på bekostning af karakterer«.

I bogen anerkender Jens Dolin, at feedbackprocesser kræver en vis målorientering - på godt og ondt. Hvis målene skal være meningsfulde for eleverne, skal de være konkrete og forståelige, og målene skal være så konkrete, at både lærer og elever kan anvende dem i praksis, forklarer han. Som undervisningen skrider frem, er det nyttigt kontinuert at samle op på, hvilke mål eleverne har opnået, og hvordan de har gjort det. Det er motiverende at beherske et fagligt område, og når læreren løbende påpeger, hvad eleverne nu har lært, gøres motivationsprocessen til en del af undervisningen.

»Elevernes opgave i denne første fase er at forstå formål og kriterier og gøre dem til deres egne. De kan for eksempel formulere dem med deres egne ord. De kan også opstille egne formål med forløbet, som de finder kriterier for, og som sidestilles med læreplansmålene. Hele denne proces med at opstille og formulere mål og kriterier i fællesskab har den vigtige funktion, at den skaber et fælles sprog i klassen om faget og læring af faget. På mange skoler udarbejder faggrupperne en oversættelse af læreplanernes faglige mål til et sprog, som er forståeligt for elever, og som har nogle opnåelige delmål. Et sådant dokument kan så år efter år udvikles i samarbejde med eleverne«.

Powered by Labrador CMS