Den internationale læseundersøgelse og den såkaldte Timss-undersøgelse, der testede elevernes matematiske og naturfaglige færdigheder, har i den grad sendt rystelser igennem den danske uddannelsesverden.

Kommunernes Landsforening og regeringen har efterfølgende sat læse-, regne- og skriveundervisningen højt på dagsordenen, den nye læreruddannelseslov opprioriterede den fag-faglige dimension på seminarierne, og loven om Danmarks Evalueringsinstitut er så godt som vedtaget, bare for at nævne et par konsekvenser.

Hvem foretog egentlig disse undersøgelser, der har fået så bombastiske følger?

Jo, de er foretaget af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement), som er en international organisation af pædagogiske forskningsinstitutioner. Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) er det danske medlem af IEA.

IEA har foretaget mange mindre sammenlignende undersøgelser siden 1950'erne, men det var de to store, bredt anlagte undersøgelser i 1990'erne, læseundersøgelsen og Timss, der gjorde organisationen semi-berømt eller berygtet herhjemme. Den egentlige 'berømmelse' løb Undervisningsministeriet og OECD dog af med. De købte undersøgelserne af IEA og præsenterede dem for offentligheden.

Ny bombe på vej

Nu er der måske en ny bombe på vej. Denne gang handler testen om det, der på IEA-engelsk hedder 'Civic Education Study'. På DPI-dansk er undersøgelsen kommet til at hedde 'Politisk dannelse - en undersøgelse af unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund'.

8.- og 9.-klasser på 150 skoler vil i nærmeste fremtid modtage spørgeskemaer om demokrati, national identitet og social lighed. DPI følger spørgeskemaundersøgelsen op med en omfattende kvalitativ undersøgelse.

Som om det ikke var nok, har også OECD for nylig sat en undersøgelse af de såkaldt bløde værdier i skolen i gang. Det er en del af det såkaldte Pisa-program (omtalt i Folkeskolen nummer 7/1999). For den danske del af undersøgelsen står et konsortium bestående Socialforskningsinstituttet, Danmarks Lærerhøjskole, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut - og DPI.

Forvirret? Folkeskolen har talt med direktør for DPI, dr.phil. Lars-Henrik Schmidt, i anledning af de to nye undersøgelser, der måske om et par år vil sende nye jordskælv gennem den danske offentlighed og det danske uddannelsessystem. I et forsøg på at få redt trådene ud om, hvad det er for kræfter og 'bagmænd', der har så enorm betydning for skolepolitikken herhjemme.

I pædagogikkens tjeneste

Lars-Henrik Schmidt påpeger, at OECD's Pisa-program ikke er tænkt som et videnskabeligt projekt, men et indikatorprojekt.

Det er derimod IEA's undersøgelse, 'der skal tjene den pædagogiske udvikling'. Undervisningsministeriet er i øvrigt ikke medfinansierende fra starten - i modsætning til i sin tid læseundersøgelsen og matematikundersøgelsen, hvor ministeriet havde checken fremme.

DPI-direktøren slår fast, at det er IEA, der har foretaget læseundersøgelsen og timss-undersøgelsen, men at OECD så købte resultaterne og retten til at præsentere dem og arbejde videre med dem.

'OECD er nu interesseret i næste hug, som er et såkaldt indikatorprojekt. Det er det forhold, der ikke er gået op for den danske debat - indimellem har jeg opfattelsen af, at det heller ikke er gået op for det danske embedsapparat - at det er to vidt forskellige ting. Der findes en organisation, IEA, som foretager forskningsbaserede pædagogiske undersøgelser, og så er der OECD, der er interesseret i at sammenligne medlemslandenes investeringer og forholdet mellem investeringer og præstationer'.

'OECD besluttede så pludselig i 1998, at nu ville de selv etablere resultaterne, altså ikke købe dem af IEA, som de havde gjort før. De har så udbudt indsamlinger og analyse i licitation', siger Lars-Henrik Schmidt.

DPI er som sektorforskningsinstitut kun delvist finansieret over finansloven, resten af pengene skal instituttet hente hjem ved indtægtsdækket virksomhed, for salg af undersøgelser. Ofte er Undervisningsministeriet kunde.

Pisa-projektet er et OECD-projekt og dermed også et regeringsprojekt. Derfor udbød Undervisningsministeriet opgaven i offentlig licitation.

'Det var en tung diskussion ved det her bord, om vi skulle byde ind på Pisa-projektet. Det er ikke konstrueret for at finde større indsigt i baggrunden, det er et indikatorprojekt, et måleprojekt, det er for at udvikle målemetoder. Man kan sige, at det videnskabelige i Pisa ligger i at finde målemetoder. Interessen er ikke pædagogiske nyudviklinger'.

'Pisa er et regeringsinitiativ. Og hvorfor er regeringerne interesseret i det? Fordi de er interesseret i horseraces, rangordninger, men IEA er ikke interesseret i horseraces. DPI er gået med for at overleve som institution, som får for lidt over finansloven og skal skaffe midler andre steder. Og også fordi vi uundgåeligt vil komme til at anvende Pisa-resultaterne i den pædagogiske forskning fremover', siger Lars-Henrik Schmidt.

Læsestandpunkt som national krænkelse

Meningen med DPI's undersøgelser har altid været at fremme pædagogikken, understreger Lars-Henrik Schmidt. Ikke at fremme Danmarks konkurrenceevne, 'selv om der ikke behøver være en modsætning der'.

'Derfor har det været kedeligt for mig at opleve, at læseundersøgelsen og matematikundersøgelsen har betydet, at en lang række pædagogiske processer er gået i stå. Man er blevet optaget af noget andet'.

'Jeg og instituttet er enige i, at selvfølgelig skal eleverne kunne læse, skrive og regne, men det var jo ikke tanken, at Danmark skulle gå i sort - at det kun skulle handle om at skrive og læse og regne. De basale færdigheder er i øvrigt nogle andre i dag'.

'Visse uddannelsespolitiske ordførere sagde jo, at den placering på ranglisten kan vi simpelthen ikke acceptere, vi må sørge for i løbet af de næste fem år at få ændret på den her skole - det var ikke hensigten fra vores side. Vi sagde: Tag dette alvorligt. Men vi havde ikke forestillet os, at vi skulle forholde os til en national krænkelse.

Hvordan undgår man, at landet og pædagogikken går i sort med de nye undersøgelser?

'Det undgår vi nok ikke. De fleste har en fornemmelse af, at det vil gå os rimeligt godt, fordi nu er vi ovre i de bløde værdier. Senest har en OECD-evaluering af eleverne givet offentligheden store forventninger. Jeg tror, man skal neddrosle disse forventninger'.

Årsagen er ikke, at danske børn er mindre demokratiske eller har mindre forstand på demokrati end andre børn i verden, men at OECD og IEA indtil videre ved for lidt om, hvordan man stiller spørgsmål om politisk og personlig dannelse, påpeger Lars-Henrik Schmidt.

Det meste af verden er udansk

Derfor kommer testen nemt til at handle om paratviden, og dér vil danske skoleelever sandsynligvis falde igennem, selv om de måske er de mest demokratisk sindede i verden.

'Der er masser af danske elever, der ikke ved meget om grundloven eller menneskerettighedskonventioner, men de vil blive spurgt om det. Det betyder ikke, at de er udemokratiske, det betyder eventuelt, at de er så demokratiske, at de ikke behøver vide noget om grundloven, for den er sikret'.

'I modsætning til de nye demokratier, som vil være stærkt optaget af den slags, eller for eksempel USA, hvor man sværger til flaget'.

'I nogle lande er politisk dannelse et stort skolefag, men vi underviser ikke i demokrati i Danmark. Det er ikke nødvendigt, fordi vi mener, at hele undervisningen er demokratisk. Selve folkeskoleloven er det bedste eksempel på demokrati. Hele ånden i folkeskoleloven er demokratisk, derfor bruger vi ikke så meget tid på at undervise i det'.

'Jeg er mig yderst bevidst, at en række emner og spørgsmål vil forekomme udanske. Men lad os se kendsgerningen i øjnene. Det meste af verden er udansk. Vi kan simpelthen også lære noget ved at se, hvad andre nationer mener er vigtigt'.

IEA-undersøgelsen - og især den danske underafdeling, DPI - har som ambition ikke kun at måle elevernes paratviden om demokrati, men også deres demokratiske sindelag. Deraf den danske titel: Politisk dannelse.

Landenes grundskolelove og læseplaner skal også kortlægges, så de kan give baggrundsviden til analysen af resultaterne fra spørgeskemaerne og de kvalitative undersøgelser. Oven i IEA-undersøgelsen vil DPI foretage en speciel dansk og nordisk undersøgelse.

28 lande, heriblandt en stor del fra det gamle Østeuropa, er med i IEA-undersøgelsen. Undersøgelsen forventes færdig i 2000.

Jeg og instituttet er enige i, at selvfølgelig skal eleverne kunne læse, skrive og regne, men det var ikke tanken, at Danmark skulle gå i sort