Madkundskabspuljen er åben

Danmarks skoler kan nu søge del i Madkundskabspuljen på 250.000 kroner. Puljen kan søges til både små og store projekter i madkundskab.

Publiceret

Det støtter puljen: 

- Udstilling og debat om madkundskabgennem tiderne lavet af eleverne.

- Kompetenceudviklingsforløb for lærere.

- Netværksmøder med fokus på madkundskab.

- Middage hvor eleverne laver mad sammen med familien.

- Madkundskabskonkurrencer hvor skoler/klasser dyster modhinanden.

- En krydderurte- eller køkkenhave på skolen

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vil du have en kok ud og undervise i at sylte? På udflugt til det lokale slagteri? Eller plante et urtebed i skolens baghave?

Der er frit valg med hensyn til, hvilken ide, man ønsker at sende af sted med sin ansøgning, så længe den styrker undervisningen i madkundskab på skolen, forklarer projektleder i Madkamp Emma Ter-Boch i en pressemeddelelse:

»Så længe det er ideer, der viser madkundskabs enorme potentiale inden for sanselighed og innovation, så er puljen åben. Vi vil helst støtte de store tiltag, der involverer andre, for eksempel den lokale mejerist, landmand eller naboskole«, understreger hun.

 

Puljen er dog også åben for mindre projekter som for eksempel indkøb af krydderier til skolekøkkenet eller transport til lokale landbrug.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet, projektets mål og budget og skal sendes til: madkamp@madkulturen.dk.