Det er mandag morgen, klokken er lidt over otte, og alle 3. klasses drenge er samlet i en klump foran døren til blokken, lidt nervøse og tydeligt optagede af noget derinde i midten af klumpen. 'Bobby har fået en hund, Bobby har fået en hund', skynder de sig at fortælle, da skoleleder Poul Erik Plenaa nærmer sig. Midt mellem drengene sidder en kraftkarl af en tre en halv måned gammel hundehvalp, en blanding af en rottweiler og en dobermann. Bobby har fat i hundesnoren, og hans mor skynder sig at forklare, at de fik hunden i går aftes, og at Bobby selvfølgelig lige skulle have den med i skole og vise den frem, men at hun tager den med hjem, når han går til time.

'Det har jeg lige godt aldrig oplevet før - en hund med i skole', kommenterer Poul Erik Plenaa.

Bobby er halvt dansk, halvt pakistaner, men de fleste af Selsmoseskolens elever er anden- eller tredjegenerationsindvandrere, og i de familier har man normalt ikke hund. Og børnenes lette nervøsitet ved hvalpen er måske ikke så overraskende, for de hunde, de kender til, er den flok af meget store dyr, som holder til omkring bænkene og bordene mellem skolen og købmanden, hvor en flok danskere hver dag sidder med deres øl.

Bobbys mor og hunden går hjem, og 3. klasse går ind i blok 5, der er dekoreret med malerier af forskellige sportsgrene. 3.a går op ad trappen, og lærer Jane Henrichsen låser døren op.

Hun forklarer, at alle elever skal fortsætte med deres frilæsningsbog eller finde en ny, nem bog. Når bogen er læst, skal de skrive tre spørgsmål til handlingen og besvare dem skriftligt i deres mappe.

'Husk spørgsmålstegn, husk spørgeordene og husk at begynde med stort', formaner Jane og skriver et spørgsmålstegn og en stribe spørgeord på tavlen til hjælp.

Eventyr på væggene

De 18 elever sidder i fire grupper i det store lokale. Gruppe for gruppe går de hen til den brede vindueskarm og får udleveret mapper og finder sig en bog, og ret hurtigt falder der ro på klassen, bortset fra mumlen fra de elever, der har svært ved at læse uden at læse højt.

På bagvæggen hænger store flotte plancher med tegninger af borge - alle sammen med et tårn i hver side, skydeskår i midten og en stor dobbelt port. Under borgene er der eventyr skrevet med fineste formskrift eller på computer. 'Hævn efter arbejdet' hedder et af eventyrene. Jane Henrichsen og hendes kollega Nina Kristensen er stolte. For godt nok kunne børnene ikke lade være med at lade sig inspirere af hinandens tegninger, så borgene er kommet til at ligne hinanden en hel del, men historierne er meget forskellige og viser tydeligt, at børnene har brugt deres fantasi.

'De har meget svært ved at bruge deres fantasi, de er ikke vant til det hjemmefra', fortæller Jane Henrichsen og viser listen med eventyr-hjælpeord som for eksempel 'der var engang' og 'de levede lykkeligt til deres dages ende'.

Det er tid til dagens læselektie. 'Langsomt, ganske langsomt begyndte varmen at brede sig, men de frøs stadig', læser Vi, klassens vietnamesiske pige. Hun læser perfekt, blot en smule staccato-agtigt, og turen går videre til næste elev i gruppen. Ordet 'magre' volder problemer, og Jane spørger, om eleverne kan huske, hvad det betyder, men får ikke noget svar og må selv fortælle, at 'hans magre drengeansigt' betyder, at han er meget tynd i ansigtet.

'Hvad betyder 'med grødet stemme'?' 'Det er, ligesom lige før man skal til at græde', svarer Mustapfa.

En af drengene har opdaget, at blomsterne fra sidste uge stinker i vasen i vindueskarmen, og selvom blomsterne bliver smidt ud og vasen skyllet, er der enkelte elever, der bliver ved at vrænge næse, og Jane må meddele en af drengene, at han er meget tæt på at ryge uden for døren.

En anden har svært ved at læse, fordi der også skal være plads til tyggegummiet. 'Hvis du nu spyttede det der tyggegummi ud', siger Jane og rækker skraldespanden frem. 'Glurp', lyder det fra eleven, og så er tyggegummiet slugt, og læsningen kan fortsætte.

Teksten er fra 'Dansk i tredje'. Klassens anden lærer, Nina Kristensen, sidder ovre ved vinduet og retter staveord, men kommer indimellem med kommentarer: 'Flot Nazira, du er begyndt at læse stille og roligt, så du ikke snubler over ordene'.

Siden 1. klasse har de to lærere holdt fast i, at alle elever skal læse et stykke hver dag, så de aldrig risikerer at glemme enkelte. Undervejs i læsningen går Jane rundt mellem bordene og indsamler bøjelige Anders And-linealer, smykker, hårpynt og andet, som børnene sidder og fingererer med i stedet for at følge med i bogen.

Dumme Jane

'Camilla har ikke læst', siger Nada. 'Og du sladrer', snerrer Jane Henrichsen, for som led i klassens arbejde med konfliktløsning gennem adskillige måneder i 2. klasse har hun og Nina Kristensen lagt stor vægt på, at man ikke sladrer om sine kammerater. Men da alle børn har læst, og Jane skal til at gå videre med arbejdet, siger Camilla, at hun stadig mangler at læse.

'Det var jo det, jeg sagde', kommer det spagfærdigt fra Nada, og Jane bliver temmelig flov.

'Så har du fået skideballe, fordi jeg troede, du havde sladret. Dumme Jane!', undskylder læreren.

Jane Henrichsen opfordrer klassen til at stille spørgsmål til teksten, og fingrene skyder hurtigt i vejret. 'Hvad er sam-vittig-heds-nag?', spørger en pige. 'I ved jo godt, hvad der er godt at gøre, og I har nok også prøvet at gøre noget forkert og få dårlig samvittighed, for eksempel hvis I pjækker fra lektieklubben', siger Jane og fortæller om dengang, hun selv var barn. 'Min mor ville så gerne have, at jeg gik til dukketeater om aftenen, og så pjækkede jeg en dag og fortalte en løgn om, at jeg havde været der. Jeg kunne simpelthen ikke sove om natten, og så viste det sig, at dukketeaterlæreren havde ringet til min mor, så hun blev rigtig sur'

'Er din mor gammel?'

'Min mor er 62 år'.

'Er hun så død'.

'Nej'.

Løbetur rundt om blokken

Efter 40 minutters arbejde breder uroen sig rundt om ved bordene. Jane beder eleverne pakke sammen. Gruppeformændene skal holde øje med, at alle har pakket sammen og stillet sig bag stolen, og skal så række sin hånd i vejret. En efter en får grupperne lov at gå ud af klasselokalet, ud af blokken og løbe en tur rundt om de næste blokke. Fem minutter senere kommer børnene igen i spredt orden med røde kinder og småpustende. Nogle af pigerne har plukket friske blomster. Én ømmer sig efter at have fået en kastanje i nakken, men kastanjekasteren har sagt undskyld, og undskyldningen er modtaget.

Jane læser den næste historie i læsebogen, 'Baggårdsrødder', og klassen snakker om teksten og billedet, som forestiller nogle børn foran en opgang med dørtelefon.

'Det ligner lidt der, hvor jeg bor', siger Jane. 'Er der også dørtelefon i Tåstrupgård?', spørger hun. 'Ja, i de gule blokke', lyder svaret. Alle eleverne bor i Tåstrupgård, lige ved siden af skolen.

Dagens læselektie og dagens staveord - drille, dronning, drømme og due - bliver skrevet op på tavlen, og det er denne uges gruppeformænds opgave at sørge for, at alle elever i gruppen får skrevet lektien ind i lektiebogen. Med to lærere på klassen kunne eleverne nemt blive meget [92]'07uselvstændige, og blandt andet for at modvirke dette lægger lærerne stadig mere ansvar ud på grupperne. I år har de som mål, at grupperne også skal blive i stand til selv at lægge pauser ind i deres undervisning.

Egentlig skulle klassen have haft musik i sidste time før spisefrikvarteret, men det blev der ikke tid til, fordi der var så mange spørgsmål til læseteksten. En enkelt sang er der dog tid til, og børnene vil synge 'den med tissemyren' og synger højt og lydeligt: 'Go' morgen sol, go' morgen morgensol'.

Kirstine og Jafar henter mælk, og børnene finder madpakkerne frem. Der er tyrkiske rullebrød med fyld, pitabrød, sandwichbrød med skinke, rugbrødsmadder, mariekiks, frugt og mælkesnitter.

Sofaen er blevet ødelagt

Da eleverne er færdige med at spise, går Jane over på lærerværelset. Så snart hun kommer tilbage, er der en af pigerne, der fortæller, at sofaen i lokalet ved siden af er blevet ødelagt i frikvarteret. Jane er høj og har højhælede støvler på. Hun stiller sig foran klassen, hvor alle kan se hende, med armen i vejret. Klassens kode for, at alle skal være stille og se på læreren. Det virker dog først, da hun kalder på eleverne og siger, at de skal være stille og se på hendes arm.

'Så spørger jeg: hvem har ødelagt sofaen?' En skov af ivrige hænder ryger i vejret. 'Jeg vil ikke høre sladrehistorier, jeg vil hellere have, at dem, der har gjort det, indrømmer det, end at andre skal fortælle det'.

'Mig og en anden sad i sofaen, og så kom . . . og sparkede til den'.

'Hvorfor har du ikke fingeren oppe?'

'Jeg sparkede til den, men der skete ikke noget . . .'.

'Du sparker til skolens ting. Pinligt!'

Det lykkes kun at få én dreng til at indrømme, at han har været med til at sparke til sofaen - de andre børn, der har fingeren i vejret, vil kun fortælle om, hvad de har set. Lærerne beslutter, at der alligevel ikke er nogen elever, der kommer af sted på det populære computerskrivekursus på skolebiblioteket - i stedet må 3.a og 3.b samles i nabolokalet, hvor sofaen ligger splittet ad i træ- og skumgummistykker spredt over gulvet. En kost er brækket midt over og verdens- og Europakort flået ned fra deres holdere over tavlen.

Børnene stiller sig op langs en væg og danner hurtigt et nyt mønster. De er ikke længere delt i a og b, men i piger og drenge. Drengen, der modvilligt har indrømmet, trækkes ud midt på gulvet. 'Han ved, hvem det er, der er feje nok til ikke at ville indrømme, hvad de har gjort', siger lærer i 3.b, Linda Fosaa, og kigger appellerende på de andre børn.

Der er stadig masser af elever, der gerne vil fortælle om, hvem der sad i sofaen, hvem der skubbede til den, og hvem der sparkede til den. Men der er ingen, der vil indrømme at have været med, og der er heller ikke nogen, der kan give en forklaring på, hvordan et par spark har fået det, der før var en sofa, til at være et kaos at iturevet stof, træ og skumgummi. Tre drenge har erkendt at have smadret kosten og vil få en regning med hjem. 'Hvad koster den?' spørger en af de andre nysgerrigt, men Linda affejer ham hurtigt.

'Det er lige meget for dig'.

'Fremover er der så udeordning for alle - det gælder hele ugen, foreløbig!', siger 3.b's anden lærer, Adnan Agacanoglu, og på vej tilbage til klassen siger Jane til 3.a, at hun håber, der er nogle af eleverne, der har samvittighedsnag. 'Jeg håbede, at I var så store og fornuftige, at kunne komme og fortælle, hvad I havde gjort. Nu kommer det til at gå ud over jer alle sammen, at nogle børn lyver, - desværre'.

Eleven får seddel med hjem

Den dreng fra 3.a, der er blevet sat i forbindelse med sofahærværket, får en seddel med hjem. I samarbejde med lærerne har klassen sidste år udarbejdet et sæt leveregler. Når en elev overtræder en regel - i dette tilfælde reglen 'behandle skolens/hinandens ting ordentligt' - får eleven en seddel med hjem, hvor lærerne har sat kryds ved den regel, som er overtrådt. Sedlen skal returneres næste dag med forældrenes underskrift.

'Det virker rigtig godt. Før i tiden var der en del forældre, der havde det med at skubbe ansvaret fra sig og sige, at det ikke var deres barn, der var noget galt med, men skolen eller nogle af de andre elever. Med de her sedler bliver det mere konkret, specielt når barnet igen og igen overtræder den samme regel', siger Jane Henrichsen. Hun er ret overbevist om, hvilke elever i de to klasser der kan have ødelagt sofaen.

'Vi har et par drenge, der er så spontane i deres måde at agere på, at de gør sådan nogle ting uden at tænke først, og et øjeblik senere tror jeg faktisk, at de har glemt det'.

Tilbage i klassen vil hun have arbejdsro, og klassen tager fat på nogle opgaver om sammensatte ord. Eleverne skal se på nogle tegninger og danne så mange sammensatte ord som muligt ud fra tegningerne. De skriver ivrigt og med formskrift, som de lærte i løbet af halvanden uge i begyndelsen af 2. klasse. Lærerne lægger enorm vægt på, at børnene skal styrke og bevare deres skrivelyst, og til gengæld blander de sig endnu stort set ikke i stavningen. Så ved siden af billedet af en pose chips skriver en af drengene 'tips brose'.kara

Delt efter sprogtest

De senere år, hvor Selsmoseskolen igen er blevet tosporet, er eleverne blevet delt i a- og b-klasser efter en sprogtest i børnehaveklassen. I 3.a går de sprogligt bedst funderede børn.

Klassen sidder i grupper, og eleverne skiftes til at have rollen som gruppeformand og blandt andet holde styr på, om alle får skrevet deres lektier ind i lektiebogen