Der er ingen skolepatrulje foran Selsmoseskolen. For de eneste biler, der blinker af og kører ind på parkeringspladsen, er lærernes. Her er intet trafikkaos af forældre, der sætter børn af på vej til arbejde, og der er ingen, der skal alene over vejen. For eleverne bor alle sammen i Tåstrupgård, som ligger i én kilometers direkte forlængelse af skolen på samme side af vejen.

Her er ingen låste døre, og de nedslidte, grå betonmure er ikke præget af grafitti. De problemer, man kæmper med på mange danske skoler med elever, der drikker for meget øl og spiritus, ryger hash eller tager ecstasy i weekenden, kender man ikke til på Selsmoseskolen. Skolen har i årevis - rent privat - haft et par mænd til at vogte indgangen ved den årlige fest for gamle elever, men for to år siden blev festerne droppet. Ikke på grund af vold og ballade, men fordi de seneste ti års elever stort set var andengenerationsindvandrere, og de kom simpelthen ikke til festerne.

Ingen emsige forældre

Og hvor lærere på andre skoler er ved at gå ud af deres gode skind i frustrationer over emsige forældre, der stiller krav, blander sig og klager over lærernes indsats, så er problemerne på Selsmoseskolen af en helt anden karakter. Nemlig problemer med sproget og med at få forældrene til at vise interesse for deres børns skolegang.

Skolens festsal er for længst overtaget af Taastrup Teater, en blok er blevet til Tåstrupgård Ungdomsgård og en anden til Rød Bue, en afdeling af kommunens socialforvaltning. Alligevel er der god plads på skolen. De fleste af de 30 lærere samles gerne om rygerbordet i den ene ende af lærerværelset, og der er masser af plads ved de resterende borde i et lærerværelse, der ser ud til at være dimensioneret til 50-60 mennesker. I de fleste klasselokaler er der plads til at stille bordene op i grupper, til knager til elevernes tøj og til et pænt stort frit gulavreal, hvor hele klassen kan snuppe en dans eller sangleg.

'Vi er en lille skole med de fordele, som det indebærer. Jeg ville nødig, at vi fik alle de 500 elever, som er potentialet i distriktet', erkender skoleleder Poul Erik Plenaa. Når familier flytter til distriktet og dukker op på skolens kontor, fortæller han ærligt om, hvad skolen har at tilbyde.

'Vi har blandt andre en dansk pige, som flyttede hertil med sin mor fra Jylland. De kom på besøg, og jeg opfordrede dem til også at besøge nogle af de andre skoler, og jeg sagde, at pigen godt kan få nogle problemer med at finde sociale relationer, men moren valgte altså Selsmoseskolen, fordi hun syntes, hun var blevet mødt af den rareste stemning her hos os', fortæller Poul Erik Plenaa, som også gemmer på minder, som han gerne tager frem og pudser af, når der er gæster - som den om den nordjyske beskikkede censor, som tilbragte en uge i Høje-Taastrup og uddelte ugens eneste 13-tal på Selsmoseskolen.

Poul Erik Plenaa og Selsmoseskolens lærere er stolte af det faglige niveau i undervisningen, og når skolen får nye elever, har de ofte ikke lært nær så meget som Selsmoseskole-eleverne. På grund af de mange tosprogede og usædvanligt mange børn med indlæringsvanskeligheder er der oftest to lærere i klasserne ad gangen. Det betyder, at klasser næsten aldrig går glip af en undervisningstime. Hvis den ene lærer er væk, er den anden der som regel.

Ingen vold

Vold og trusler som dem, der for nylig fik frustrerede lærere på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense til at nedlægge arbejdet, kender lærerne stort set ikke til.

'Vi har heldigvis ikke oplevet, at 17-18-årige dukkede op og optrådte truende', siger Poul Erik Plenaa og fortæller, at skolens tidligere inspektør var på besøg til et jubilæum.

'Han fortalte om, at svømmebussen engang blev kapret med en kniv på struben af chaufføren, og om, at han flere gange havde ligget her på gulvet i kontoret i slåskamp med de dengang danske elever. Det har jeg ikke oplevet!'

Ingen af skolens 30 lærere bor i Tåstrupgård, og Poul Erik Plenaa mener ikke som sin kollega fra Humlehaveskolen i Vollsmose, Olav Rabølle Nielsen, at man skal stille sig til rådighed 24 timer i døgnet for de elever, der har det svært.

'Det kan man ikke magte, men vi har da haft en lærer, som tog en lille somalisk dreng med hjem. Vi havde slået alarm til de sociale myndigheder igen og igen, men drengen blev ved med at komme i skole med blå mærker over det hele. Først da læreren tog ham med hjem, skete der noget. Han kom i familiepleje, men er stadig hos læreren hver anden weekend'.Ghettoskole

Engang var der over 1.000 elever på Selsmoseskolen i Høje-Taastrup Kommune - i dag er der godt 250. Skoledistriktet dækker et område med villaer, ejerlejligheder, rækkehuse og almennyttigt boligbyggeri, men bortset fra et par stykker bor alle elever i den almennyttige bebyggelse Tåstrupgård. Cirka halvdelen af familierne i skoledistriktet vælger skolen fra - de vælger en anden af kommunens folkeskoler eller en af de tre private skoler i Taastrup. Det gælder både for områdets danske familier og for de tosprogede. I dag er tre ud af fire elever på skolen tosproget. På landsplan har 100 folkeskoler over en fjerdedel tosprogede elever, som TV-Avisen for nylig kaldte en bombe under folkeskolen. Folkeskolensjournalist har tilbragt en uge på Selsmoseskolen for at opleve, hvad det vil sige at arbejde på en skole, der ligger i et område, der af mange bliver betegnet som en ghetto.