Spot

Skriv nytårstaler til TV 2

Publiceret

Kun 16 procent af de børn, der er blevet spurgt i en ny undersøgelse af Kantar Public, oplever, at de voksne lytter til dem, når de træffer beslutninger, der berører børnene. 

Derfor vil et nyt undervisningsforløb fra Unicef Danmark motivere børn til at deltage i den offentlige debat. 

Forløbet munder ud i, at eleverne skriver taler, som de kan sende til TV 2. En af talerne vil blive udvalgt og vist før statsministerens nytårstale den 1. januar. 

Forløbet er støttet af Nordea-fonden, og det skal lære elever på mellemtrinnet og i udskolingen, hvordan man forholder sig til årets begivenheder, og hvordan man forbereder og formidler sine perspektiver i en nytårstale. 

Henvisning: Børnenes nytårstale