»Han havde søgt for længe, og det skal man ikke«, er den spidse pointe i Andersens eventyr om sommerfuglen, der flyver fra blomst til blomst for at finde den rette at gifte sig med.

Det frie valg er ikke altid lykken.

Irene Hedlund har illustreret historien i 12 farvestrålende og -mættede helsidesbilleder. De besætter øjnene, simpelthen. Man må vandre i dem. Og der er meget at komme efter. Billedernes grundfarver skifter hen over årstiderne i sommerfuglens liv. Inden for denne rammer er der hilsner til andre af Andersens eventyr. Her er besjælede blomster, så enhver natur/teknik-lærer må have sine elever ud at plukke det, der ikke er sprøjtet væk. Her er ornamentik og finurligheder. Men her er først og fremmest en em af mulig kærlighed, som altså bliver forspildt, selv om myriader af sommerfugle til sidst lover nye muligheder, måske for de læsere, som tager historien til sig.

Sommerfuglen er blevet udstyret med en krop, der leder tankerne hen på Andersen selv. Og dermed er der lagt frø ud for en biografisk dimension i læsningen. Men denne historie er for væsentlig til at blive spærret inde i biografiens fængsel.

Fra elevernes valg af tekster i Dansklærerforeningens og H.C. Andersen-Samfundets årlige oplæsningskonkurrence for 7. klasser ved jeg, at »Sommerfuglen« er et hit. Og at eleverne har øje for historiens mange muligheder for fortolkning.

Sommerfuglen ender sit liv med at blive sat på nål i raritetskassen. Netop en sådan ende er for ussel til Andersen, som selv mente, at hans skrifter ville leve, efter at han selv var blevet makulatur.

Og just dette signalerer Irene Hedlund med sin sommerfugleeksplosion i sidste illustration.

Bagest i bogen har Jørn Ørum Hansen bidraget med et informativt og perspektivrigt efterskrift, som bidrager til at gøre denne billedbog til gefundenes Fressen for undervisere på alle klassetrin, hvad enten man vil arbejde med tekstlæsning, inspireres i billedkunstundervisningen eller bruge en øjenåbner i natur/teknik. Og så kan man undre sig over, at vi i et land, der ejer historien om »Sommerfuglen«, taler om blomster og bier; der er væsentlig mere brod i kærlighedsundervisningen i støvet på sommerfuglens vinge, end der er i biens vulgære stikvåben.

Så tak for »Sommerfuglen« til Andersen, Hedlund og Klematis (som sommerfuglen ganske overså på sin frierfærd).