Grundtvigprisen går til DR Morgensang med Philip Faber
N.F.S. Grundtvigs Pris 2020 går til chefdirigent Phillip Faber og kunstneriske leder Anne Karine Prip for initiativet ’Morgensang på DR’. "I har åbnet vores fælles sangskat, og I har vist en stærk forståelse for, hvilket enormt potentiale, fællessangen er, og hvad den kan – ikke mindst i krisetider", lød det blandt andet ved overrækkelsen i lørdags. Formanden for Spil Dansk foreningen Jørgen Thorup håber, at fællessangen kan blive endnu mere udbredt. ”Man skal bare bruge fantasien. Det kan være elever og lærere på en musikskole, som vil lave en offentlig fællessang-komsammen på det lokale museum. Måske med en indlagt musikquiz om store danske sange. Man kan også tænke i fællessang med historisk vinkel ved stævner, koncerter, workshops, i skoven eller i fredagsbaren. Fællessang er kommet for at blive – og for at blive brugt”.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sydkoreansk prisvinder: Grundtvig skal lære os at blive lykkelige
Grundtvig.dk: N.F.S. Grundtvigs Pris 2020