En novellesamling kan være et skrabsammen af korte tekster, forfatteren ikke lige kunne få placeret andre steder. Eller det kan være et dybt gennemarbejdet, sammenhængende værk, der kræver en indsats af læseren, hvis det styrende princip skal afkodes.

Dette nærmest uanseelige bind falder i den sidstnævnte kategori. De 11 noveller kan for så vidt stå alene, hver for sig. Men efterhånden som man læser sig igennem dem, opdager man, at forfatteren leger med sin læser. De tre første noveller minder formmæssigt om hinanden, tre forskellige vinkler på samme scene så at sige. I de følgende skifter vi spor; men på den udspekulerede facon, at læseren forledes til at huske de tre første noveller på en måde, der faktisk ikke er dækning for i teksten. På den vis bliver samlingen særdeles velegnet til en første indføring i receptionsæstetik. Det er helt i overensstemmelse med Fælles Mål, som netop anbefaler, at litterære tekster opfattes som åbne værker, der kræver læserens aktive medskaben.

Man kunne måske få det indtryk, at der er tale om systemskrivning, hvor hensyn, der ligger uden for teksten, får større vægt end den gode historie. Sådan er det ikke. Bogen vil også fungere som frilæsningsbog for 13-14-årige og opefter, helt uden litteraturpædagogiske bagtanker. Stærke noveller om liv og død og de hårfine forskelle, der bevirker, om man ønsker at være det ene eller det andet. Og computervirkelighedens upålidelighed er et stærkt og vedkommende tema for målgruppen.