Det er onsdag, og egentlig står der 'tema' på ugeplanen. Lærer Mari-Susann Grandell er da også gået med den halvdel af eleverne, der kunne læse, allerede inden de begyndte i skolen, hen på byens kulturcenter.

De skal samle informationer ind til et projekt om dyr.

Men den anden lærer, Petra Örn, er blevet hjemme i klasselokalet med ikke-læserne. De skal i dag have ekstra læse- og skriveundervisning, eller som Petra Örn siger: 'lingvistisk bevidsthedstræning'.

Stedet er Cygnæus Skola i Åbo på den finske vestkyst, en af byens to svensksprogede skoler. Det er en lågstadium-skole (1.- 6. klasse) i tre spor.

I år har skolen lavet et eksperiment. 1.a og 1.b med 38 elever er slået sammen til én klasse med to klasselærere. Det giver bedre muligheder for undervisningsdifferentiering.

Klassen har ikke noget egentligt skema, men en ugeplan, der angiver, at for eksempel onsdag er temadag.

Skolens pædagogiske grundidé er projektorienteret undervisning, 'forskning', kalder man det i Finland, og skoleåret er for alle klassernes vedkommende delt op i seksugers-perioder, der hver har et bestemt emne.

I øjeblikket er det for 1.ab , og eksempelvis bogstavindlæringen handler om be, jørn og så videre.

Det er Mari-Susann Grandells og Petra Örns ansvar, at eleverne på den ene eller anden måde hver uge får syv timers modersmålsundervisning, tre timer med matematik, to timer tegning, to timer religion, to timer gymnastik, én time miljø- og naturkundskab, én time småsløjd og én time musik.

De underviser selv i det hele. De har taget klasselærereksamen ved det pædagogiske fakultet påÅbo Akademi og er magistre som alle andre lågstadium-lærere, der er uddannet efter 1974.

Differentieret undervisning

Klasselokalet er stort. Der er ikke noget kateder, men lærerne har hver et skrivebord, der står op ad vinduesvæggen. Eleverne har pulte, der står i den ene halvdel af lokalet.

I den anden ende af lokalet er der et frit gulvareal, hvor grupper af elever fra tid til anden undervises siddende i rundkreds, mens resten af eleverne skriver, læser eller regner ved deres pulte.

I denne ende af lokalet er der desuden et læsehjørne, et sofabord fyldt med bøger og tre lænestole. Der er flere bogreoler og skabe med bøger og ringbind og tre-fire arbejdsborde rundt omkring i lokalet. To tavler og tre store opslagstavler. Det er et arbejdsrum.

Differentieret undervisning er ikke et nyt fænomen i Finland. I det tyndt befolkede land har der altid været mange landsbyskoler med kun to eller tre lærere.

Læreren har så 1. og 2. klasse i samme lokale (eller 3. og 4. eller 5. og 6.) og underviser typisk 1.-klasseeleverne og 2.-klasseeleverne på skift, mens de andre selvstuderer.

Eleverne står bag deres pulte. Petra Örn siger 'godmorgen', og de sætter sig. Petra læser et kapitel i den historie om dyr, de er i gang med. Bagefter snakker de om teksten.

Så går de over og sætter sig i rundkreds. Først synger de en sang og siger rim og remser.

Børnene får nu hver seks klodser. På skift skal de sige 'En lille pige går over gaden', mens de lægge en klods for hvert ord.

Børnene er koncentrerede. Pludselig er der støj ude på gangen. En dreng rejser sig uden et ord eller et blik på Petra og lukker stille døren.

Børnene har nu været i gang i 50 minutter, og der er tegn på uro. Petra sender dem tilbage til pultene og går selv op til tavlen og skriver: 'Jeg kan se en lille abe'. Hun træner dem især i s'et i 'se'. De er nået til s. Petra skriver 'se en sol'.

Dagens lektie læses

Så skal eleverne selv arbejde med s'et i et svensk lærebogssystem, et differentieret system fra 1985, 'Läs med oss'.

De, der bliver færdige inden frokostpausen (10.45 - 11.30), får lov til at arbejde med deres 'bogstavbog', et kladdehæfte, hvor hvert bogstav i alfabetet har en side. På siden om s skal eleverne selv skrive en historie om svanen og lave en tegning.

Efter frokost går Petra med sin gruppe i værkstedet længere nede ad gangen. Børnene skal lave en solsikke (s igen) af paptallerkener og gult papir.

Mari-Susann Grandell er kommet tilbage fra kulturcentret med sin gruppe. Børnene sidder nu ved deres pulte og læser. Det er frilæsning.

På skift går de hen til Mari-Susann, der sidder i lænestolen i læsehjørnet. De læser, en ad gangen, dagens lektie i læsebogen op for hende.

- I øjeblikket er vi meget inspireret af nogle amerikanske forskere, der taler om, at eleverne lærer bedre ved selv at arbejde med tingene, siger Petra Örn.

- Vi følger hele tiden med i den faglige udvikling. Det er naturligt for os at forske, det er vi blevet trænet i på universitetet under vores uddannelse.