Usentimental, realistisk og sympatisk historie om at være et barn, hvis far er i fængsel - dømt for at have dræbt en mand. Det er svært. Mor bliver psykisk syg, og Klara bliver sendt i familiepleje. Heldigvis en god en. I den nye skole fortæller hun ikke sandheden om sin far og mobbes, da en klassekammerat finder ud af det. Klaras gode veninde, der heller ikke har nogen far - han er død - vender sig fra hende, ikke på grund af faren, men på grund af løgnen. Det er ikke nemt, men plejeforældrene er gode og rummelige, mor får det bedre, og en fornuftig lærer får sat skub i en god proces for alle involverede børn, så vi tror på ved slutningen, at der nok skal blive en fremtid for Klara og hendes familie.

Bogen beskriver Klaras følelser godt. De mangeartede følelser over for faderen. Klara er vred, selvom hun elsker og savner ham. Hvordan kunne han være så dum, og tør hun tro på, at det var et uheld? Ønsket om at beskytte moderen gør, at hun hver gang - i telefon eller brev - leverer et skønmaleri af sin egen situation og dermed bliver temmelig ensom.

Der er meget at tale om. Først og fremmest om at have en forælder i fængsel, men også for eksempel om at miste en forælder, mobning, ophold i plejefamilier, psykisk sygdom og venindeskab.

Anvendelig til emnelæsning og selvstændig læsning for de 8-11-årige.