Anmeldelse

Den historiske roman for børn

Den historiske roman for børn

Den historiske roman for børn er en flittigt anvendt genre i folkeskolen. Dens paradoks er imidlertid, at den lægger sig i en dobbeltdiskurs mellem fiktion og sagprosa. Det er netop i denne dobbeltsidighed, at genrens potentiale udfolder sig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den historiske roman skrevet til børn antager en didaktisk karakter, fordi den ofte læses i undervisningsøjemed. Det skriver forfatteren Anna Karlskov Skyggebjerg og henviser til undersøgelser, der viser, at genren ikke er børns foretrukne frilæsning, hvor fantasy og hverdagsrealisme indtager førstepladsen. Netop derfor er det relevant at reflektere over, hvorfor man arbejder med genren og hvordan.

Fakta:

Titel: Den historiske roman for børn

Forfatter: Anna Karlskov Skyggebjerg

Pris: 225 kroner

Sider: 176 sider

Type: Bog

Forlag: Dansklærerforeningen

Ud fra en let tilgængelig gennemgang af litteraturteori og analyser af udvalgte historiske romaner for børn får læseren en god indsigt i genrens paradoks og endnu vigtigere i dens potentiale.

Den historiske roman lægger sig i en dobbeltdiskurs, da den har en litterær kvalitet, samtidig med at handlingen udspiller sig inden for en faktisk historisk periode. Dobbeltheden kommer særligt til udtryk i de paratekster, man kan møde i bøgerne - prologer, epiloger og bagsidetekster, som påberåber sig historisk autenticitet samtidig med en understregning af, at fortællingen er opdigtet.

Traditionelt har man i arbejdet med den historiske roman i folkeskolen antaget enten en historisk faktuel tilgang eller en ren litterær. Men sådan får man ikke udnyttet genrens fulde potentiale. Skyggebjerg understreger, at det netop er i dobbeltdiskursen, at arbejdet med genren bliver rigtig interessant, og til slut i bogen kommer hun med bud på didaktiske overvejelser over, hvordan genrearbejdet kan gribes an.

Forfatteren lægger sig op ad en genredefinition, som anskuer den historiske roman for børn som en fortælling, "hvor individets historie sættes i relation til samfundsudviklingen". Hun mener, at genren skal ses mere som en litterær fortælling end som en faghistorisk formidling, men understreger samtidig, at den kan læses med henblik på både danskfaget og historiefaget. Danskfaget må kontekstualisere de historiske vilkår og værdier, der findes i romanen, og historiefaget må forholde sig til fremstillingsformen.

En anden interessant pointe i bogen er, at genren er af overvejende national karakter, fordi det er nationale begivenheder, der bliver skildret. Derfor bliver det også relevant at undersøge, hvad det er for en national identitet, som den historiske roman er med til at formidle til eleverne.

"Den historiske roman for børn" er absolut anbefalelsesværdig læsning for alle med interesse i litteraturteoretiske overvejelser over en ofte anvendt genre i folkeskolen. Samtidig giver de mange analyser af historiske romaner for børn en overskuelig oversigt over et udvalg af de bøger, der findes på markedet.