Hvis man tager billetten, må man også tage konsekvenserne! Da døden banker på hos Augusts smådemente mormor, er hun netop stukket af, og mor er gået ud for at lede. Og som den gode dreng han er, tager han imod det papir, som den uhyggelige gesandt rækker ham. Det er en billet til Charons skib til dødsriget - udstedt til ihændehaveren!

August allierer sig - om end trevent - med bedstemors husspøgelser i det gamle ur, hvor ikke mindst den ihjelfrosne pige Rikke viser en - undskyld udtrykket - forbløffende overlevelsesevne. Hendes mission er nemlig noget større end hende selv, nemlig at blive genforenet med sin elskede far, om det så skal ske i dødsriget.

Historien er fantastisk godt fortalt og vil blive et sikkert oplæsningshit for 10-12-årige. Barfoed leverer en plausibel forklaring på, hvorfor ikke alle afdøde bliver til spøgelser: Kun de, der vover at rive billetten itu, slipper af sted med at blive tilbage, om end i luftig form.

August er en troværdigt tegnet og original karakter, mens Rikke ligger lovlig tæt på Lyra fra Pullmanns "Nordlys"-trilogi. Men en god fortælling fra grænselandet mellem livet og døden, og om hvordan børn reagerer, når deres bedsteforældre bliver demente. Ikke set bedre siden Wally de Donckers "Bedstefar med huller".

Vil man gøre litteraturundervisning ud af bogen, er det oplagt at lade eleverne stifte bekendtskab med andre versioner af færgemandens gerninger.