Grundig bog om didaktik i danskfaget

Man skal lede grundigt i folkedybet, hvis man skal finde en stemme, som vil hævde, at danskfaget er ligegyldigt. At mene, at danskfaget er vigtigt, er formodentlig mere udbredt end kærligheden til stegt flæsk, og det siger ikke så lidt.

Det står straks sløjere til med enigheden, hvis man i stedet ønsker at undersøge, hvad det vigtigste indhold i danskfaget er. Er det læsefærdighederne, evnen til at udtrykke sig fyndigt i skrift og tale, er det kendskabet til kulturen, er det de analytiske færdigheder og den kritiske sans?

Selv ikke blandt dansklærere kan man være sikker på at finde konsensus om fagets indhold. Der er nok af fyrige kæpheste at vælge imellem. Så når Ellen Krogh, Nikolaj Elf, Tina Høegh og Helle Rørbech skriver en bog med den befriende enkle titel "Fagdidaktik i dansk", må man forvente, at der i bogen kan forekomme indhold, som ikke umiddelbart taler til den formodet interesserede læser. Ligeledes må man forvente, at der er noget for enhver dedikeret dansklærer. "Fagdidaktik i dansk" lever op til forventningerne.

Bøgerne i didaktik-serien fra forlaget Frydenlund præsenterer sig i grønne, seriøse klæder som små, tunge input i didaktik-overvejelserne. "Fagdidaktik i dansk" præsenterer sit sigte på følgende måde: "Bogens ambition er at indkredse og beskrive danskfagets didaktik som en samlende konstruktion af 'gøren og genstand' i danskfaget. Som fagkonstruktion har danskfaget gennem sin lange historie med stor plasticitet reflekteret, indoptaget og medformet uddannelsespolitiske, institutionelle, faglige, didaktiske, kulturelle og teknologiske udviklinger uden at tabe sin institutionelle grundidentitet som dansk på tværs og på langs af uddannelserne. Det er denne grundidentitet og dens didaktiske begrundelser, vi vil give et bud på i denne bog".

Bogen er opdelt i fem kapitler: Danskfagets didaktik, Litteratur og kultur i danskfaget, Skriftlighed og skrivedidaktik i dansk, Mundtlighed og mundtlige tekster i danskfaget og Medier, tekst og tegn i dansk. Bogen kommer således godt rundt om nogle af danskfagets elementer. Indholdet i bogen tager udgangspunkt i forskellige forskningsprojekter og giver caseeksempler, hvor den beskrevne didaktik anvendes.

Samtidig understreger bogen, at stadig kommunikation om og refleksion over fagets didaktik er væsentlige elementer i dansklærerens arbejde. Hvis vi skal kvalificere elevernes konsumtion og produktion af tekster, er det absolut nødvendigt med en vedvarende refleksion over og undersøgelse af vores egen og andres praksis. Derfor er det kærkomment med et input til de didaktiske overvejelser.

Til gengæld giver bogen kun ganske få konkrete tips til undervisningen. De bearbejdede cases bidrager først og fremmest som grundlag for en diskussion af didaktikken.

Bogen er nok undseelig og overskuelig ved første blik – knap 200 sider – men det kræver en vis dedikation at læse den. Den har ingen intentioner om at popularisere forskningssproget og er overordentlig grundig og detaljeret. Sine steder var jeg højligt begejstret og følte mig stærkt inspireret, andre steder var bogen insisterende nørdet i en grad, som ikke bidrager til inspirationen til det daglige arbejde som dansklærer.

Hvis bogens intention er at nå ud til alle travle dansklærere og tænde for refleksionen, så burde man nok have valgt en lidt strammere redigering og lidt flere umiddelbart overførbare ideer og metoder. Men hvis det er den dybe overvejelse over fagets identitet, indhold, formidling og praksis, man ønsker at opnå, så er bogen absolut en værdig deltager i debatten.