Anmeldelse:

Kærlige, poetiske beretninger om 50 års dansk litteratur

Anne-Marie Mai sprudler i denne bog af begejstring i sit forsvar for læsning af litteratur på læserens betingelser og viser metoder, der lægger vægt på at bruge litteraturen i netværk.

Publiceret

Fakta:

Fakta:

Titel: Litteraturland. En GPS

Forfatter(e): Anne-Marie Mai

390 kr.

464 sider

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Fås også som i-bog for 273 kr.

Litteraturundervisningen er til debat. Humanistiske fag er i defensiven, da de har sværere ved at bevise deres nytteværdi end de naturvidenskabelige. I folkeskolen har man igen diskuteret den litterære kanon, denne liste af perler i den danske litteratur, som nogle mener, at alle skal opleve, men få læser frivilligt. Forskere, bl.a. Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel har igangsat projekter og skrevet bøger om undersøgende litteraturpædagogik og forsvaret en langsom læsning, der tager udgangspunkt i elevernes oplevelser. Derved har de fornyet mulighederne for at forlade en udbredt instrumentalistisk litteraturpædagogik, der gør grundbegreber og succes til eksamen til det væsentligste. Det gælder især i overbygningen.

Denne bog er primært skrevet for universitetsstuderende, men er aktuel for alle undervisere og glade læsere af skønlitteratur. Forfatteren har ud fra sin erfaring som underviser på universiteterne konstateret, at de universitetsstuderende mest er interesseret i at beskæftige sig med den nyeste litteratur. Det er efter forfatterens mening ærgerligt, for både unge og ældre læsere kommer derved i længden til at lide af hukommelsestab og ender med ikke at kunne huske længere tilbage end til sidste uges bogtillæg eller bestsellerliste. Vi glemmer mange bøger, ”der burde være fast beholdning på vores mentale lager og en aktiv del af den danske litteraturarv”.

Formålet med denne bog er for at give læserne lyst til at gå på opdagelse i et vidt forgrenet dansk litteraturland og for at give danskstuderende ved universiteterne lyst til at skrive om andre værker end de dagsaktuelle ved bl.a. at skrive korte rammende karakteristikker af en række værker fra de sidste 50 år. Det er således ikke flere hundrede års perler af litteratur, der anbefales. Mere nøjsomt føres vi kun et halvt århundrede tilbage.

Dannelsessynet er i bogen heller ikke, at litteraturen skal stå som et fyrtårn, der fortæller, hvordan livet skal leves. Begrebet dannelse handler stadig om selvudvikling, om at oplive og oplyse og skabe demokratiske mennesker, men i forbindelse med litteraturlæsningen kan den betragtes som en oplevelse af modsætninger, modstridende tråde, som får læseren til at gennemleve sin egen dannelsesproces i oplevelsen og refleksionen over værkets kompleksitet. Læserens egne holdning sættes i perspektiv, og litteraturen skal blive et møde med noget andet end en selv.

Bogen må ses i forlængelse af en ny strømning i litteraturforskningen, som går under benævnelsen 'Uses of Litterature'. Anne-Marie Mai og andre forskere er inspireret af den franske sociolog Bruno Latour og den amerikanske litteraturforsker Rita Felski. Efter forfatterens mening har der været alt for mange tekstnære analyser af litteratur, hvor man ud fra litterære teorier borer dybt i teksten for at afsløre skjulte sider i teksten for læseren, en mistankens hermeneutik. Det samme gælder værkernes indplacering i en litteraturhistorisk sammenhæng eller indplacering i forskellige –ismer. Man hugger en hæl og klipper en tå for at få alt til at passe.

Læseren, underviserne og forskerne skal ikke kun se på værket som et objekt, der kan dissekeres, men som en aktør i et bredt netværk. Ud over selve værket skal man i højere grad interessere sig for en netværkslæsning. Hvad bruges litteraturen til i forskellige sammenhænge? Den kan give viden, oplevelser, begejstre, fortrylle, chokere, læseren kan genkende og føle sig anerkendt og litteraturen skal studeres som led i et større netværk i samfundet. En bog, som ikke bruges i et omfattende netværk, glemmes hurtigt.

Bogen består af nogle afsnit om litterær læsning, men hovedvægten ligger på beskrivelse af litterære værker i en fortællende, associerende og poetisk form, der både kommer ind på værket og dets sammenhæng med forfatteren og den situation, den blev skabt i.

Rigtig mange bøger beskrives indfølende og med kærlig anbefaling og med en præcis karakteristik. Beskrivelsen af bøgerne er ordnet efter lister. De er uafsluttede, idet de sagtens kunne udvides. De poetiske overskrifter kæder teksterne sammen i grupper og inviterer til sammenstillinger og sammenligninger. Eksempler på overskrifternes poesi er ”Blå”, ”Snart er alting forbi”, ”Dråberne lyser”, ”Jeg vidste ikke, hvad jeg selv skulle mene”.

Hovedafsnittene indledes med en præambel, der beskriver situationer, som forfatteren selv har oplevet med forfattere og bøger. Og Danmark er et lille land. De samme forfattere og litteraturkritikere synes at cirkulere de samme miljøer først og fremmest koncentreret i København.

Det var en inspirerende oplevelse at læse denne begejstrede bog. Alle, der har interesse for litteraturlæsning vil nyde den. Underholdende, poetisk, med et levende sprog, og man kan sagtens bruge den uden at være danskstuderende på Syddansk Universitet.

Den har en god chance for at blive brugt i netværk og som inspiration for læsekredse, lærere på alle niveauer og for almindelige ivrige læsere. Der er ideer til nye muligheder for at opleve skønlitteraturen. Måske kunne den følges op af en bog med tekster, der går længere tilbage eller en bog, der koncentrerer sig om børne- og ungdomslitteratur.

Powered by Labrador CMS